»Dejligt med underdanige kvinder«: Julelysfirmaet Sirius beskyldes for sexchikane og mobning

»Du er nødt til at tabe dig, hvis du vil være ansat her«, og »ingen mænd gider kvinder over 50«. Ansatte hos den nordsjællandske virksomhed Sirius oplever »systematisk og jævnligt krænkende handlinger« på arbejdspladsen, skriver Arbejdstilsynet i kras afgørelse. Ledelsen kan ikke genkende billedet.

Stig Gerlach, direktør hos Sirius, udsætter de ansatte for gentagne krænkelser, siger de til Arbejdstilsynet. Arkivfoto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Nisser, juletræer og hjerter i LED-lys fra det nordsjællandske selskab Sirius spreder hygge i mange danske hjem lige nu.

Men det halter med den gode stemning på arbejdspladsen hos selskabet selv, viser en kritisk og detaljeret afgørelse fra Arbejdstilsynet.