Danske Banks stort anlagte advokatundersøgelse af hvidvasksagen er måske slet ikke så vandtæt, som bankledelsen ellers har hævdet.
Det er nemlig bankbestyrelsens egen advokat, der står for at undersøge, om banken og dens ledelse – herunder bestyrelsen – har brudt hvidvaskreglerne, reageret for langsomt og undladt at informere myndighederne om formodet hvidvask.
Det fremgår af Finanstilsynets rapport om hvidvasksagen, der udkom torsdag med krads kritik af banken. Til sidst i den 27-sider lange afgørelse omtaler Finanstilsynet netop Danske Banks igangværende undersøgelse, der blev søsat efter Berlingskes afsløringer af hvidvask sidste år.
Undersøgelsen ledes af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, men ifølge tilsynets rapport spiller netop dette firma en dobbeltrolle i sagen: Ud over at lede advokatundersøgelsen er Bruun & Hjejle nemlig også advokat for bestyrelsen i Danske Bank i forhold til Finanstilsynets undersøgelse af sagen.
»Banken har valgt at lade advokaten, som leder bankens undersøgelser, repræsentere bestyrelsen i sagsforløbet i forhold til Finanstilsynet,« står der i afgørelsen.
»Man kan ikke få sin egen advokat til at lave en uvildig undersøgelse af, om man har overtrådt loven. Det understreger bare for mig, at det her aldrig kan blive en uvildig undersøgelse,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og direktør i revisorjura.dk.
Ikke en uvildig undersøgelse
Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, har ellers gentagne gange påpeget, at der ikke må kunne sættes en finger på bankens undersøgelse, der imødeses med stor forventning af aktionærer og myndigheder.
»Nogen kunne få den tanke, at man ikke kan have tillid til undersøgelsen, og at det er banken, der undersøger sig selv. Her er det vigtigt for mig at understrege, at det er vitalt for os, at disse undersøgelser er helt vandtætte, når de er færdige,« fastslog Ole Andersen i et interview med Berlingske tidligere i år. Ifølge en vejledning om advokatundersøgelser udarbejdet af brancheforeningen Danske Advokater, er der ingen slinger i valsen: Ifølge den bør en advokat, der står for en advokatundersøgelse såvel som advokater fra samme advokatvirksomhed »ikke påtage sig advokatopgaver for rekvirenten, mens opgaven pågår«.
»Det viser, at det her ikke kan siges at være en uvildig undersøgelse, sådan som undersøgelser skal være i et retssamfund,« siger professor ved CBS Ole Risager.
Hos Danmarks største investor, ATP, ser man frem til undersøgelsens resultater, men aktiechef Claus Wiinblad understreger, at man ikke betragter den som uvildig.
»Vi er helt bevidste om, at det er en intern undersøgelse med ekstern hjælp. Det vil være forkert at sige, at det en uvildig undersøgelse. Det er en intern undersøgelse med et mandat lagt ud til eksterne rådgivere,« siger han.
Bestyrelsens rolle
Bestyrelsesformand Ole Andersen forsvarer undersøgelsen.
»Bestyrelsen har givet fuldt mandat til Bruun & Hjejle om at sikre, at undersøgelserne er grundige, og at hver en sten bliver vendt. Advokatfirmaet har derfor en grundig indsigt i undersøgelsernes materiale. Selv om undersøgelserne ikke er færdige, har vi fundet det rigtigt at stille den indsigt, der på nuværende tidspunkt er opnået, til rådighed for Finanstilsynet i forbindelse med deres undersøgelse. Det er baggrunden for, at bestyrelsen har haft advokaten med i dialogen med tilsynet,« siger han i en e-mail.
Bruun & Hjejle er ikke vendt tilbage med en kommentar.
At bestyrelsens egen advokat står for undersøgelsen af sagen er særligt delikat, fordi netop bestyrelsens rolle i hvidvasksagen fremstår stadig mere central efter tilsynets rapport.
Hidtil har fokus primært været på direktionens kendskab til den formodede hvidvask, men ifølge tilsynets afgørelse blev også bankens øverste instans, bestyrelsen, tidligt i forløbet advaret om den mulige hvidvask.
Det skete blandt andet på bestyrelsesmøder i foråret 2014, hvor den daværende direktør for området, Lars Mørch, præsenterede udfordringerne – dog var alvoren »tydeligt nedtonet«, under præsentationen skriver tilsynet. Lars Mørch trak sig fra sin stilling tidligere på måneden.
Topfigurer i samme båd
Tilsynet hæfter sig desuden ved, at ingen af bestyrelsesmedlemmerne – med undtagelse af ét – udviser nogen interesse for hvidvaskproblemerne i den estiske filial, selv om emnet er oppe på flere møder i både 2014 og 2015.
»Referaterne af møder i bestyrelsen og i bestyrelsens revisionsudvalg viser interesse hos bestyrelsesmedlemmerne for indtjeningen i filialen, mens de ikke er refereret for bemærkninger til de store AML-udfordringer (antihvidvask, red.),« konstaterer tilsynet.
Flere bestyrelses- og direktionsmedlemmer mener dog ifølge tilsynets rapport, at væsentlige bemærkninger om emnet ikke er gengivet i mødereferaterne.
Endelig viser rapporten, at bestyrelsen flere gange udskyder en beslutning om, hvad der skal ske med de mistænkelige kunder i den estiske filial. Det er medvirkende til, at nogle af de mistænkelige kunder kan fortsætte i banken helt frem til januar 2016, hvilket tilsynet finder »stærkt kritisabelt«.
Ifølge professor Ole Risager understreger de nye oplysninger, at Ole Andersen i formentligt lige så høj grad som adm. direktør Thomas Borgen kan gøres ansvarlig.
»Vi ved nu, at bestyrelsen har været underrettet, lang tid før banken tager affære. Og det forekommer sandsynligt, at Ole Andersen har været underrettet i stort set samme omfang som Thomas Borgen. Det er derfor meget sandsynligt, at bankens to topfigurer er i samme båd. Det gør det jo også svært kun at placere et ansvar hos den ene af dem,« siger han.
I en e-mail beklager Ole Andersen den langsomme reaktion:
»Vi var længe om at forstå problemernes omfang. Bestyrelsen ville formentlig have bedt om hurtigere og mere kraftfuld håndtering af problemerne, hvis vi havde kendt det fulde billede tidligere. En læring fra denne sag er også, at vi ikke var gode nok til at dokumentere de drøftelser og bemærkninger, der var i bestyrelsen.«