Carlos Brito er ikke tabt bag en ølvogn. Over de seneste snart 15 år har han forvandlet det, vi i dag kender som Anheuser-Busch InBev – eller bare AB InBev – fra en regional brasiliansk bryggerikoncern til verdens største ølproducent med over 500 ølmærker over hele kloden.

Han har mestret gigantiske opkøb og benhård omkostningskontrol, der får ordet effektivisering til at lyde som en underdrivelse. Han er manden, der mener, at søvn er tidsspilde, og at de bedste ting sker, når man bevæger sig uden for sin bekvemmelighedszone. Det er dér, han foretrækker at opholde sig – selv som 59-årig og på et afgørende tidspunkt i sin karriere.

Altså synes han heller ikke at ryste på hånden over det gældsbjerg på over 100 mia. dollar, som striben af megaopkøb har efterladt AB InBev med, selv om iagttagere er begyndt at spørge, om tiden ganske enkelt er løbet fra Carlos Britos opkøbsmaskine. Kan han få mere gang i omsætningen uden konstante opkøb? Er det et stilskifte, ølgiganten har brug for – specielt nu, hvor forbrugsvanerne på ølmarkedet ændrer sig?

Måske kendetegnende for den kontante stil foretrækker brasilianeren at lade sig tiltale som Brito – hverken mr. Brito eller Carlos, men Brito. Han er nok det fremmeste eksempel på den model, som trioen af forretningsmænd bag den brasilianske kapitalfond 3G Capital har gjort sig kendt på med Britos egen mentor, rigmanden Jorge Paulo Lemann, i spidsen.

Netop Lemann betalte i sin tid for den unge Carlos Britos MBA-uddannelse i USA, og det var også ham, der i 1989 gav Brito et job på det brasilianske bryggeri Brahma, som lagde kimen til det nuværende ølimperium.

Ud over AB InBev er mændene bag 3G blandt hovedaktionærerne i ketchup- og fødevarekoncernen Kraft Heinz, hvis ligeledes brasilianske topchef for nylig gik af under lignende kritik som den, der nu rettes mod AB InBev: Duer 3G-modellen kun til opkøb?

Men Brito er stadig god for en overraskelse eller to. Senest led han det tilbageslag at måtte droppe en børsnotering af AB InBevs asiatiske division, der skulle have indbragt omkring ti mia. dollar til at høvle af på gælden – samt givet afsæt for nye opkøb i regionen.

Men dårligt var han dømt ude, før han blot en uge senere kom igen med et frasalg af den samme divisions australske ølmærker for et endnu større beløb – over 11 mia. dollar – efter flere måneders hemmelige forhandlinger. Det var, som nyhedstjenesten Bloomberg udtrykte det, klassisk Brito-stil:

»Overlad intet til tilfældighederne, og overvej alle tilgængelige vinkler.«

AB InBev omfatter omkring 500 ølmærker globalt, heriblandt amerikanske Budweiser og Bud Light, der fulgte med købet af Anheuser-Busch i 2008 for 52 mia. dollar. Det amerikanske ølmarked er dog i dag – som i Europa – præget af dalende interesse for masseproducerede øl og rykker mere i retning af mikrobryggerier og specialøl – en niche, som også AB InBev er begyndt at interessere sig for.
AB InBev omfatter omkring 500 ølmærker globalt, heriblandt amerikanske Budweiser og Bud Light, der fulgte med købet af Anheuser-Busch i 2008 for 52 mia. dollar. Det amerikanske ølmarked er dog i dag – som i Europa – præget af dalende interesse for masseproducerede øl og rykker mere i retning af mikrobryggerier og specialøl – en niche, som også AB InBev er begyndt at interessere sig for. HO / AFP / Ritzau Scanpix

Brito synes i det hele taget opsat på at vise, at han spiller på alle tangenter og er i stand til at rykke i alle retninger. Brasilianeren, der ellers har været kendt for at være en talknuser, bruger i dag langt mindre tid på møder og tal end tidligere og er mere ude i marken for at mærke nye strømninger, fortalte han tidligere på året til The Wall Street Journal.

»Jeg læner mig mod fremtiden, ikke fordi jeg er bedre til det end alle andre, men fordi det er mit job,« sagde han til avisen og henviste som så ofte før til det med bekvemmelighedszonen:

»Du er nødt til at udsætte dig for ting, der gør dig utryg.«

Og alligevel – trods gældsbjerget – dukker spekulationen om flere opkøb konstant op igen. I snit har AB InBev begået et større opkøb cirka hvert fjerde år, og det sidste var SABMiller i 2016. Har Brito alligevel et megaopkøb i ærmet?