Når investorguruen Warren Buffett taber penge, spidses der ører rundt omkring i verden. Svigter hans berømte sans for at vælge investeringer?

Og således blev der spidset ører, da fødevarekoncernen Kraft Heinz forleden med et brag smed over 16 mia. dollar af sin markedsværdi på under to dage – hvilket kostede Buffett omkring fire mia. dollar i tabte aktieværdier på producenten, der laver alt fra ketchup og kaffe til hot dogs, frosne pizzaer og Philadelphia-ost.