Det ville være en underdrivelse at sige, at Abigail Disney har blandede følelser over for den amerikanske underholdningsgigant, der bærer hendes efternavn. Disney-koncernen er kilden til hendes formue og en fin arv fra grundlæggerne, hendes farfar og grandonkel, brødrene Roy og Walt Disney.
Men den 59-årige Disney-arving stiller sig ikke tilfreds med blot at leve af formuen og indkassere det gavmilde årlige udbytte, hendes aktier giver hende. Hun er også blevet underholdningsimperiets onde ånd.