Huawei mister terræn i EUs og NATOs hjemland
To belgiske teleselskaber sætter den kinesiske mobilgigant på porten og overlader det til nordiske leverandører at opbygge de nye 5G-mobilnet.

To belgiske teleselskaber sætter den kinesiske mobilgigant på porten og overlader det til nordiske leverandører at opbygge de nye 5G-mobilnet.

Den kinesiske mobilgigant Huawei mister nu EUs og NATOs hjemland, efter at to af Belgiens teleselskaber har besluttet at lade svenske Ericsson og finske Nokia levere teknologien til deres fælles 5G-mobilnet.
Teleselskaberne Proximus og Orange har lagt opgaven med at bygge mobilnet med master og antenner med den nye 5G-teknologi i hænderne på Nokia, som også skal sikre moderniseringen af de nuværende 2G-/GSM-, 3G- og 4G-mobilnet. Samtidig skal Ericsson levere selve kernedelen – med styring af al tele- og datatrafik – til nettet, bekræfter Ericsson.