Hesalight-stifter idømmes syv års fængsel

Stifter og tidligere direktør i lampevirksomheden Hesalight Lars Nørholt fik torsdag en historisk hård dom ved Retten i Roskilde. Specialanklager Jørn Thostrup fra Bagmandspolitiet var tilfreds med dommen, mens Lars Nørholt har anket den til landsretten med krav om frifindelse.

top af nørholt
Torsdag kl. 13.00 blev dommen afsagt i Retten i Roskilde. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Dommen er faldet i den opsigtsvækkende sag mod stifter og tidligere direktør i lampevirksomheden Hesalight Lars Nørholt:

Lars Nørholt idømmes syv års fængsel og en bøde på 15 mio. kroner. Desuden frakendes han retten til at drive virksomhed, ligesom retten konfiskerer 28 mio. kr. hos Lars Nørholt.

Dermed skrives der danmarkshistorie, da han får samme fængselsdom som Stein Bagger, der blev idømt den hårdeste dom nogensinde for økonomisk kriminalitet i Danmark.

Retssagen har kørt over omkring 20 retsdage ved Retten i Roskilde siden 17. september sidste år. Lars Nørholt var af SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet), også kaldet Bagmandspolitiet, tiltalt for bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig – alle fem forhold af særlig grov karakter.

Anklageren krævede minimum otte års fængsel, en millionbøde samt iværksættelse af straffelovens paragraf 88, der kan lægge halvdelen af straffen oveni, hvis der er begået flere lovovertrædelser. Straffen kunne altså nå helt op på 12 års fængsel.

Paragraf 88 blev taget i brug, mens den samlede fængselsdom endte på syv år. Lars Nørholt har nægtet sig skyldig i alle forhold og krævede derfor fuld frifindelse. Han har nu valgt at anke dommen til landsretten, ligeledes med krav om frifindelse.

Grov beskaffenhed

Retten lagde i dommen vægt på, at der er tale om dokument- og formueforbrydelse af særlig grov beskaffenhed – og kriminaliteten har været systematisk og planlagt. Derudover påpegede dommeren, at kriminalitet som denne kan svække tilliden til erhvervsdrivende:

»Bedrageriet over for obligationskøberne er egnet til at svække tilliden til erhvervsvirksomheder, der søger finansiering, og til at hæmme investeringslysten hos institutioner og virksomheder, der foretager investeringer til gavn for samfundet,« lød det i dommen.

»Det er samfundsøkonomisk en meget skadelig form for kriminalitet, for det svækker tilliden til, at folk kan investere, og så er der måske flere, som gemmer pengene under hovedpuden,« sagde specialanklager Jørn Thostrup desuden efter domsafsigelsen.

Lars Nørholt har spillet en betydelig rolle i Hesalight, der flere gange er blevet betegnet som »meget topstyret«, og han har haft kendskab til regnskaberne med videre hos Hesalight. Retten fandt, at Lars Nørholt har vildledt investorerne gennem en række millionkontrakter, som uretmæssigt blev indtægtsført i regnskaberne.

Regnskaberne spillede en særlig rolle for investeringerne i Hesalight, og retten vurderede det som usandsynligt, at investeringerne ville være foretaget, hvis investorerne var blevet præsenteret for de korrigerede regnskaber.

»Det er ikke hverdagskost i Danmark med sådan en sag. Det er en historisk hård dom for økonomisk kriminalitet, og jeg er tilfreds,« lød det fra Jørn Thostrup.

Bedrageri for 361 mio. kr.

Retten fandt Lars Nørholt skyldig i bedrageri med to ud af fire kontrakter. Her var rettens konklusion, at Lars Nørholt var klar over, at kontrakterne var falske.

Den ene er Starbucks-aftalen til 49 mio. euro for 2.000 butikker i flere europæiske lande, som retten primært på baggrund af en kriminalteknisk rapport konkluderer, er forfalsket. Retten fandt desuden bevist, at også en kontrakt med CPL Concordia er forfalsket.

Dermed dømmes Lars Nørholt for bedrageri for 361 mio. kr.

Lars Nørholt dømmes også for både mandatsvig og skyldnersvig, da han ifølge retten forsøgte at unddrage penge fra Hesalight A/S. Konkret forsøgte han at overtale to italienske kommuner til at betale deres regning til sin egen private konto ved at sige, at Hesalight havde fået nyt kontonummer.

Dertil finder retten Lars Nørholts forklaring om, at han ikke var med til at indberette moms og ikke havde til hensigt at snyde med moms, utroværdig. Her har domstolen fokuseret på en række korrespondancer mellem Lars Nørholt og virksomhedens bogholder.

Bogholderens sag vil blive behandlet særskilt.

Samlet set konkluderede retten, at det var særdeles skærpende omstændigheder, og derfor bruges paragraf 88. Selvom Nørholt ikke er tidligere straffet, mente retten ikke, at der var grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Lars Nørholt forsvandt hurtigt efter domsafsigelsen og ønskede ikke at udtale sig.