En yderst opsigtsvækkende straffesag løber over 20 retsdage i Retten i Roskilde hen over efteråret.
Efter halvandet års efterforskning er stifteren og tidligere direktør i lampevirksomheden Hesalight, Lars Nørholt, tiltalt for bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig.
Det drejer sig bl.a. om svindel for 562 mio. kr., og sagen har en strafferamme på op til otte års fængsel. Lars Nørholt nægter sig skyldig.
Retssagens fem første retsdage er afholdt. Onsdag begynder sagen igen. Berlingske giver dig overblikket over retssagens hidtidige hovedpointer.
1. De italienske kontrakter
I Hesalights forsøg på at komme ind på det italienske marked forsøgte virksomheden at lande en aftale med det italienske selskab Iren, der leverer energibesparende lys i Italien. Under retssagen er det kommet frem, at Lars Nørholt flere gange har informeret bl.a. Sydbank om, at aftalen var i hus.
Men aftalen kom aldrig i hus. Man nåede aldrig længere end en rammeaftale, der estimerede, hvordan kontrakten kunne lyde.
Til gengæld landede Hesalight en aftale med et andet italiensk selskab, CPL Concordia. Men den kontrakt er falsk, mener anklagemyndigheden. Det skyldes, at kontrakten med CPL Concordia var identisk med rammeaftalen fra Iren.
Lars Nørholt nægter at have forfalsket kontrakten med CPL Concordia, men erkender at have løjet om, hvorvidt kontrakten med Iren var blevet underskrevet.
2. Det tyrkiske tilbagekøb
I 2013 købte det tyrkiske selskab Mavi Enerji Gaz Ve Elektrik en masse af Hesalights LED-lamper, som de skulle videresælge internt i deres koncern, som tæller hoteller, restauranter og supermarkeder i Tyrkiet.
I forbindelse med kontrakten blev der også indgået en anden aftale om tilbagekøb. Lars Nørholt opfattede det som en mulighed, hvis lamperne ikke blev solgt. »Mavi« opfattede det som en pligt.
Hesalight endte med at tilbagekøbe lamperne, der aldrig havde forladt Hesalights lager.
Men i en mail til banken skrev Lars Nørholt, at »Mavi« nu havde overført pengene for lamperne, mens det i virkeligheden var Hesalight selv, der betalte for sine egne lamper.
Få dage efter betalingen modtog Hesalight over 20 mio. euro af långivere, som bl.a. vurderede investeringen på baggrund af Hesalights regnskaber, som de siden fandt misvisende pga. betalingen.
3. Den ugyldige Starbucks-kontrakt til 49 mio. euro
En anden kæmpekontrakt, der har været strid om i retslokale 2 i Roskilde, har været en millionkontrakt med kaffekæden Starbucks.
Først blev en hensigtserklæring underskrevet af Starbucks – siden en reel kontrakt. Anklagemyndighedens teknikere har undersøgt underskrifterne fra Starbucks' repræsentant. De fandt, at de to underskrifter var så identiske, at selv ikke samme person kan gentage sin egen underskrift så nøjagtigt to gange.
Lars Nørholt nægter at have forfalsket den.
Hesalight begyndte imidlertid at udskifte belysningen i flere italienske Starbucks-butikker. Men i midten af 2015 bliver den repræsentant fra Starbucks, der havde underskrevet aftalen, afskediget. Starbucks afbrød efterfølgende samarbejdet, fordi den pågældende medarbejder slet ikke var bemyndiget til at underskrive sådanne aftaler.
4. En knoldet sofa og et løbebånd i privaten
Også direktørens egen ansættelseskontrakt har der været strid om. Ifølge Finans har Lars Nørholt f.eks. købt et løbebånd til sit private hjem, men regningen blev betalt af Hesalight og bogført som »indretning«. En fejl, siger han selv.
Også en Florence Knoll-sofa til 90.000 kr. er bogført hos Hesalight. Finans skriver, at anklageren adspurgte Lars Nørholt, om han har sådan en sofa derhjemme.
»Det ved jeg faktisk ikke. Det kunne vi godt have. Jeg ved ikke, hvad en knold-sofa er,« skal Nørholt have forklaret ifølge Finans og i øvrigt henvist til, at når der tale om private udgifter, skulle det bogføres i Hesalight på en mellemregningskonto, fordi Hesalight skyldte ham en masse penge.
Derudover er hans egen direktørkontrakt dukket op, beretter Finans. Nørholt har underskrevet kontrakten både på vegne af sig selv og Hesalight. Den gav ham en løn på 120.000 kr. om måneden og en bonus på 2,5 pct. af omsætningen i lampevirksomheden.
Finans skriver, at kontrakten fremstår, som om den er underskrevet i 2012, men Nørholt erkendte i retten, at den først var lavet i 2016. Men ifølge Nørholt var aftalen allerede indgået i 2012, og derfor tilbagedaterede han den.
5. Husene på Mallorca
Mellem 2014 og 2016 opkøbte Lars Nørholt private ejendomme på Mallorca for over 48 mio. kr. Men det var Hesalight, der betalte. Det skriver Finans.
Ifølge Finans forklarede Lars Nørholt, at betalingerne var en del af hans lønaftale.
Der er tale om tre ejendomme og en byggegrund. Lars Nørholt mener, det er okay, fordi Hesalight skyldte ham en masse penge, og han havde en lukrativ lønaftale.
Men ifølge Finans kunne politiet fremvise flere lønsedler, som viser, at Nørholt gennem en lang periode kun skulle have 50.000 kr. om måneden, og at det desuden ikke fremgår, at Lars Nørholt skulle have penge til gode eller være berettiget til bonusser i Hesalights regnskaber.
Onsdag fortsætter retssagen i Roskilde. Her skal bl.a. forhold omkring momssvig forelægges, og det første vidne er igennem på en videoforbindelse fra Milano.
Retssagen er berammet til 20 dage og forventes at løbe indtil januar.
