Her er detaljerne i politisagen mod Danske Bank

Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for overtrædelser af hvidvaskloven i forbindelse med suspekte milliardstrømme gennem storbankens estiske filial. Få detaljerne fra sigtelsen her.

Danske Bank
Danske Bank er nu blevet sigtet af Bagmandspolitiet i sagen om hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Manglende kontrol med den estiske filial, mangelfulde oplysninger om kunder, langsom reaktion på mistænkelige forhold og manglende indberetninger til myndighederne.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), populært kaldet Bagmandspolitiet, har sigtet Danske Bank for en lang række svigt i forbindelse med sagen om hvidvask for milliarder gennem storbankens estiske filial.

Bagmandspolitiet offentliggjorde i august, at man havde indledt en efterforskning af sagen, efter Berlingske de seneste halvandet år har kulegravet mistænkelige transaktioner i Danske Bank.

I alt sigtes banken for fire forhold om overtrædelser af »Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme«, også kaldet hvidvaskloven, fremgår det af selve sigtelsen mod Danske Bank, som banken selv har offentliggjort.

»Det er nok usædvanligt, at der i en så omfattende sag rejses sigtelse på et så tidligt tidspunkt, hvilket formentlig skal ses i lyset af den betydelige samfundsmæssige interesse og store offentlige opmærksomhed, som sagen er omgivet med,« siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Selskab Kurs Ændr. %

Ifølge hvidvasklovgivningen er bankerne forpligtet til at kende deres kunder. Danske Bank kendte langtfra de såkaldte nonresident kunder i den estiske filial, som fra 2007-2015 overførte svimlende 1.500 mia. kr. i dybt mistænkelige transaktioner gennem den estiske filial.

Danske Bank sigtes blandt andet for ikke at have haft styr på kunderne, fremgår det af sigtelsen, der lister følgende grunde op:

  • Ved ikke at integrere den estiske filial på bankens IT-systemer, hvorfor banken ikke havde tilstrækkelig indsigt i kundernes finansielle forhold.
  • Ved at der ikke var tilstrækkelige IT-systemer eller mennesker til at håndtere kunderne og overvåge transaktionerne.
  • Ved at der ikke blev indhentet tilstrækkelige oplysninger om oprindelsen af pengene fra kunderne i nonresident afdelingen.
  • Ved at der blev oprettet kundeforhold med mellemmænd, uden at de bagvedliggende ejere blev identificeret.
  • Ved at oplysningerne om kunderne ikke blev noteret ned eller opbevaret.

Reagerede ikke på advarsler

Danske Bank sigtes også for at have haft alt for dårlige procedurer i den estiske filial:

  • Ved at der ikke var tilstrækkelig kontrol med den estiske filials overholdelse af retningslinjer.
  • Ved at personalet ikke blevet instrueret i hvidvaskreglerne.
  • Ved at der i perioder ikke var en hvidvaskansvarlig på ledelsesniveau i filialen.

Ifølge hvidvaskreglerne skal banken også vurdere, om de har kunder, som er særligt politisk eksponerede. Det vil sige, at bankerne skal overveje om politikere og højtstående embedsmænd, som udgør en øget risiko i forhold til hvidvask, skal have særlig opmærksomhed. Her svigtede banken også ved ikke at holde skærpet øje med den kundegruppe, fremgår det af sigtelsen.

Endelig fremgår det også af sigtelsen, at Danske Bank – ifølge Bagmandspolitiet – ikke reagerede passende på de advarsler om risikoen for hvidvask, som banken modtog. Blandt andet fra en intern whistleblower og fra bankens egen interne revision, som førte frem til, at banken langsomt lukkede ned for de mistænkelige kunder frem til starten af 2016.

Men at nedlukningen af de suspekte kunder skete »uden at sikre, at der blev foretaget undersøgelser af kundeforholdene og transaktioner, uden at sætte transaktioner i bero og uden at foretage underretning til den finansielle efterretningsenhed, selv om det i hvert fald senest i denne periode måtte have stået Danske Bank A/S klart, at sådanne undersøgelser og underretninger skulle foretages«.

Strafferetsekspert Jørn Vestergaard peger på, at sigtelsen er et udtryk for, at Bagmandspolitiet nu har et mere sikkert grundlag for en mistanke, end da det i august blev offentliggjort, at efterforskningen var begyndt:

»Sigtelsen er selvsagt belastende for Danske Banks omdømme. Men udspillet fra SØIK indebærer også, at banken rimeligvis får rede på, hvad det er for en anklage, den skal forberede et forsvar imod,« påpeger Jørn Vestergaard.

»Sigtelsen knytter sig til mange af kravene i hvidvaskloven og afspejler dermed, at sagen handler om et mangesidigt ledelsessvigt. Man får indtryk af, at mangt og meget har sejlet på en måde, der har givet nonresident kunder ret frit spil,« siger han.

Går efter både selskab og personer

Berlingske har tidligere kunne fortælle, at Bagmandspolitiet både efterforsker sagen med henblik på muligheden for en eventuel bøde til Danske Bank, men at myndighederne også undersøger mulighederne for at rejse sager mod enkelpersoner.

Selv om det kun er banken, der er sigtet som selskab, så fortsætter Bagmandspolitiet med også at undersøge muligheden for at rejse sager mod ledelsen i Danske Bank.

»Jeg har sagt i forskellige sammenhænge, at det er en bredt anlagt efterforskning, og det gælder fortsat,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen, chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Hvilke efterforskningsskridt har I taget? Har I for eksempel fået ransagningskendelser?

»Jeg vil ikke gå dybere ind i den efterforskning, der har kørt i en periode. Men den er nu så fremskreden, at vi har ment, at det var det rigtige at sigte Danske Bank for nogle konkrete forhold. Nu fortsætter vi en meget intensiv efterforskning og undersøger alle muligheder, og så må vi se, hvad det fører til.«

Hvor langt er I med efterforskningen?

»Jeg vil som sagt ikke gå ind i efterforskningen, men jeg kan sige, at vi har arbejdet intensivt med den her sag. Det har vi gjort i nogle måneder – også forud for at vi meldte ud, at vi havde indledt en sag. Det er et rigtig vigtigt samfundsmæssigt spørgsmål at få svar på, om der er grundlag for et strafferetligt ansvar, eller om der ikke er grundlag for et strafferetligt ansvar. Det er vi sat i verden til at undersøge, og det gør vi med stort engagement og fokus.«

Du har tidligere sagt, at efterforskningen retter sig både mod selskab og personer. Hvorfor er det kun selskabet, der er sigtet nu?

»Det er så langt, vi er med efterforskningen, og vi mente, at det var rigtigt på nuværende tidspunkt at udstyre Danske Bank med den retssikkerhedsmæssige garanti, der ligger i at sigte. Sagen er så fremskreden, at vi sigter Danske Bank nu, og så fortsætter vi vores meget intensive og fokuserede arbejde,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.