Berlingske bringer efter en redaktionel vurdering de voldsomme billeder fra Butja, hvor mange civile er blevet dræbt. Billederne fungerer som dokumentation på krigen og de ødelæggelser, den russiske invasion i Ukraine har medført.
Det ligner noget fra fiktionens verden, men gruen er ganske ægte.
I den forgangne weekend kunne medier verden over bringe stærkt ubehagelige billeder af henrettede ukrainske civile på gaderne i den ukrainske forstad Butja. Billeder af krigsforbrydelser.
Den slags øger kun offentlighedens pres på de virksomheder, der stadig har aktiviteter i landet, vurderer blandt andre Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.
»Det er absolut noget, der øger presset. Den etiske kamp er tabt, og den er svær at forsvare. Det er svært at få ud over rampen, at det er komplekst bare at trække sig, eller at det endda kan være til russernes fordel i nogle tilfælde,« siger han.
Det samme understreger Frederik Preisler, der er brandingekspert og grundlægger af kommunikationsbureauet Mensch.
»Billederne, vi har set i weekenden, intensiverer den emotionelle konflikt, raseriet og afmagten. Det er der ingen tvivl om,« siger han.
Siden krigen brød ud 24. februar har nogle danske virksomheder været hurtige til at trække sig ud af landet, andre har været mere fodslæbende, mens nogle stadig har aktiviteter.
Fælles for dem er, at presset fra offentligheden kun er blevet større i takt med, at krigshandlingerne forværredes, og sanktionerne blev skærpet. Det viser sig tydeligt. Uge for uge har der været nye virksomheder, der måttet tage konsekvenserne.
I forrige uge så vi først ølgiganten Carlsberg, der efter lang tids dårlig omtale tog en milliarddyr beslutning om at forlade Rusland. Onsdag fulgte vinduesproducenten Velux og JYSK trop. Og fredag var det Danfoss, der nu meddelte, at man efter næsten 30 år i landet ville påbegynde et exit, ligesom æggebakkevirksomheden Brødrene Hartmann også iværksatte salg af de russiske aktiviteter.
Tørre tal og lig på gaden
Ud over det indirekte pres, der kommer, når andre virksomheder forlader Rusland, kan de stadig aktive virksomheder meget vel forvente, at weekendens brutale beretninger fra Ukraine også øger presset markant.
»Det bliver sværere og sværere at forsvare, at man er i Rusland, selvom det i forvejen er svært at forsvare at være i et land, der fører en angrebskrig,« siger Jacob Dahl Rendtorff.
Frederik Preisler forklarer, at virksomheder er blevet vant til at navigere efter aktuelle politiske emner som ligestilling eller klima.
Men en krig er svær at navigere i, hvis man ikke på forhånd har placeret sig det »rigtige« sted, siger han:
»Opinionen og offentligheden forlanger en eller anden form for handling. Men det kan jo være en svær beslutning, hvis man fra den ene dag til den anden skal sige farvel til en milliardforretning og gøre tusindvis af medarbejdere arbejdsløse,« siger Frederik Preisler.
Han vurderer ligeledes, at det for virksomheder er svært at komme igennem med budskaber om »juridiske forpligtelser« eller teknikaliteter akkompagneret af grufulde billeder fra krigen.
»Det er jo svært at tale om tørre tal, når der er lig i gaderne, men det er ikke desto mindre virksomhedernes virkelighed. Og nogle af virksomhederne føler sig nærmest tvangsudskrevet til militærtjeneste. Det synes de er svært, det er der ingen tvivl om,« siger Frederik Preisler.
