I 2018 var seks venner på Rio Bravo. De spiste wienerschnitzel, drak kolde øl og fejrede, at de netop havde solgt majoriteten af deres populære pizzakæde og fælles hobby til et stort millionbeløb.
Gorms Pizza var på få år blevet en kæde med mange spisesteder, og med en ny rig norsk ejer i ryggen var der stadig masser af byer på det danske landkort at indtage.
Men sidste år var kædens ekspansionsfest slut. Åbningerne var gået for stærkt, der var problemer flere steder, og tallene for 2019 viser nu, at Gorms Pizza kom ud af regnskabsåret med et stort og »utilfredsstillende« underskud.
Derfor har ejerne nu sat farten ned, er trådt et skridt tilbage og har revurderet situationen. Tre restauranter er blevet lukket, og ekspansionsplanerne bremset.
Ifølge kokken Gorm Wisweh, der lægger navn til kæden og er en af stifterne, har ekspansionen været for ambitiøs og taget for meget fokus.
»Da vi stiftede Gorms Pizza, havde vi et fast greb og alle fingre i pizzadejen, men de seneste år er det gået for stærkt. Malingen har knap nok været tør, før vi var igang med den næste restaurant. Man kan sætte rigtig meget på formel, men den der iværksætterpassion, som ligger i vores DNA, har vi ikke været klar til sprede så hurtigt,« siger han.
Med salget for to år siden til den nye norske majoritetsejer Orkla, en kæmpekoncern, der blandt andet også ejer Kims og Odense Marcipan, trådte stifterne væk fra driften. Kun Gorm Wisweh fortsatte. Men nu skal stifterne tilbage og fylde mere i både ejerkredsen, driften og ånden.
Orkla, der i dag ejer 67 procent af virksomheden, skal fortsat have en ejerandel, men den skal være mindre.
»Vi har stadig en positiv dialog med Orkla. Men der er en kompleksitet i Gorms, som gør, at det måske ikke skal drives af en koncern af Orklas kaliber men i stedet af os, som er tæt på markedet og har opbygget virksomheden,« siger Christian Madsen, der er en af de seks stiftere, og som siden januar har været tilbage i virksomheden som administrerende direktør.
Da pizza blev en gourmetoplevelse
De seks venner stiftede Gorms Pizza i 2009. Den første restaurant åbnede i Magstræde i det indre København.
På et tidspunkt, hvor pizzaer stadig primært var noget, der blev langet over disken i en papæske hos det lokale pizzeria, havde vennerne en ambition om at gøre pizza til en gourmetoplevelse. Et kulinarisk og solidt måltid, der også kunne nydes på en restaurant, og som man godt kunne tillade sig at tage mere end 100 kroner for.
Opskriften var en surdej, som Gorm Wisweh havde udviklet over mange år og testet på »utroligt mange teenagepiger på Bornholm« i ungdomsårene på moderens café i Svaneke.
Og Gorms Pizza, der også er kendt for de tynde bunde, blev hurtigt populære, og det ene sted blev til 12 spisesteder rundt omkring i landet.
»Det har været det vildeste adrenalinkick at åbne steder, se alle klappe og så hurtigt videre til næste forretning. Men det er klart, at så føler medarbejderne sig hurtigt en lille smule forladt, og så kan det være lidt svært at mærke energien og entreprenørskabet« siger Gorm Wisweh, der også er kendt for sin medvirken i »Go' morgen Danmark«.
Ekspansionen gik så hurtigt, at kokken ikke kunne være alle steder.
»Da jeg trådte et skridt tilbage i vinter, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde været på vores restaurant i Kolding i knap et år. Jeg havde en forretning, som jeg ikke havde været i i knap et år. Det er jo fuldstændig sindssygt,« siger han.
Selv om kæden i 2019 har haft vækst i omsætningen, der er på 90 millioner kroner, viser det nye regnskab et underskud på 9,4 millioner kroner. »Utilfredsstillende,« hedder der fra ledelsen i regnskabet.
Underskuddet er en kombination af, at virksomheden har investeret hårdt i vækst samt afskrivninger fra de tre restauranter, som kæden lukkede sidste år.
»Det er virkelig ikke fedt at lukke steder ned. Man skal sige farvel til medarbejdere og restaurantchefer, som man har haft et tæt samarbejde med. Det er ikke der, man sover super fedt. Og man tænker, »hvorfor fanden havde jeg ikke set det, hvad er det egentlig, vi laver, og hvor skal vi hen«,« siger Gorm Wisweh, som sammen med de andre ejere og stiftere har brugt tiden siden nedlukningerne på en selvransagelse og revurdering af strategien.
Pizzakrigen ulmer
Da Gorms begyndte at servere pizza, var der ikke mange konkurrenter, der også serverede den italienske spise på hvide duge.
Siden er der ifølge de to stiftere opstået en »pizzakrig« i København. Madklubbens pink pizza koncept Frankies er skudt op over hele byen, mens Cofoco har åbnet Corsa Pizza. Derudover er der en lind strøm af aktører som Mother i Kødbyen, Luca på Gammel Strand og Bæst på Nørrebro for at nævne få, der også har gourmetpizza på menukortet.
»Udover IT er restaurationsbranchen måske det marked, der ændrer sig hurtigst. Hvad der er hot i dag, er ikke hot i morgen. Det ændrer sig konstant. Så vi skal hele tiden være i stand til at udvikle os,« siger Christian Madsen og tilføjer:
»Gorms er ikke et brand, der er skabt på en business-model, hvor det fra fødslen er tænkt ind, at udtrykket er en bestemt pantonefarve, fordi det virker godt på instagram og så videre. Gorms er en iværksætterhistorie, og vi har en integritet i forhold til råvarerne og håndværket. Pizzaen er original, og der findes ikke andre på markedet som den.«
Og selv om udgangspunktet for virksomheden var pizza, skal folk vide, at Gorms er meget mere end de tynde pizzabunde.
»Vi vil gerne være en helstøbt oplevelse med det fede vinkort, gode og forskellige øl og et bredt udvalg af antipasti og pasta,« siger Christian Madsen.
Samtidig er det ifølge Gorm Wisweh ambitionen i højere grad at dyrke fortællingen om det italienske og det nordiske, som var udgangspunktet for Gorms Pizza.
»Jeg har fødderne plantet solidt i den bornholmske muld, og Christian er halvt italiener, så der har altid været nogle naturlige møder mellem middelhavskøkkenet og det sydeuropæiske temperament og så vores nordiske baghave og sylte og fermentering. Det er nordiske råvarer fortolket italiensk. Og det skal vi huske at genfortælle hinanden,« siger han.
Selv om den vilde ekspansion nu er sat på pause, har de to stiftere stadig ambitioner om at vokse.
»Men det bliver i et helt andet tempo. Det er ikke et spørgsmål om at nå et bestemt antal spisesteder. Det er mere spørgsmålet om at gøre det, når den rette timing er der og så få det gjort ordentlig. Vi skal gå langsommere frem. Det er en nøglelæring af den rejse, vi har været på,« siger Christian Madsen.
