Google, Facebook og Microsoft bruger flest lobbypenge af alle i EU

Teknologigiganterne slår nu både medicinalbranchen og finansverdenen, der plejer at bruge de største beløb for at få indflydelse på ny og strammere lovgivning.

Teknologigiganterne er nu dem, der bruger allerflest penge på at forsøge at påvirke EU-systemet, som i stigende grad forsøger at stække deres magt. Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Google, Facebook og Microsoft er de selskaber i verden, som har brugt flest penge på lobbyarbejde i EU, hvor de står over for en langt skrappere lovgivning, der skal stække teknologigiganternes magt.

Det viser en ny undersøgelse, som kampagnegrupperne Corporate Europe Observatory og LobbyControl står bag, skriver nyhedsbureauet Reuters.