Georg Jensen er i store problemer: »Betydelig tvivl« om forretningens evne til at fortsætte

Det danske designikon Georg Jensen har de seneste år haft store underskud. Samtidig er selskabet hårdt ramt af coronakrisen, og virksomheden risikerer nu at løbe tør for penge, fremgår det af nyt regnskab.

Georg Jensen er blandt andet kendt for at producere Dronningens favoritsmykke, »Margueritten« . Linda Kastrup

Den 116 år gamle danske designvirksomhed Georg Jensen er i store problemer.

Et nyt regnskab viser, at selskabet endnu engang har haft et stort underskud og et fald i omsætningen. Samtidig er selskabet hårdt ramt af coronakrisen, og det betyder, at Georg Jensen i værste fald kan løbe tør for penge.