»Fuldstændig vanvittigt«: Der findes ikke et eneste sundhedsfagligt dokument om milliarddyr coronaregel

Den såkaldte seksdagesregel, som har kostet arbejdspladser og milliarder i omsætning i København, blev indført, uden at sundhedsmyndighederne blev spurgt til råds, viser aktindsigt. »Fuldstændig vanvittigt,« lyder kritikken. Den ansvarlige minister ønsker ikke at forholde sig til sagen.

Flankeret af justitsminister Nick Hækkerup fredag 29. maj præsenterede statsminister Mette Frederiksen den såkaldte seksdagesregel, der kom til at koste den københavnske oplevelsesindustri dyrt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var med dybe rynker i panden, at statsminister Mette Frederiksen (S) 29. maj bebudede en forsigtig åbning af grænserne, der skulle finde sted i juni.

»Vi skal åbne Danmark kontrolleret og gøre det skridt for skridt,« lød det fra statsministeren.

Til det formål opfandt regeringen en af de mest vidtgående og omkostningsfulde coronaregler under hele krisen. Den såkaldte seksdagesregel, som betød, at udenlandske turister skulle booke mindst seks overnatninger for at krydse grænsen til Danmark.

Nu viser det sig, at der ikke findes et eneste dokument om den omstridte regel hos sundhedsmyndighederne.

Dermed ser det ud til, at reglen, som kostede den københavnske oplevelsesindustri milliarder af kroner, blev indført uden at indhente en sundhedsfaglig vurdering fra regeringens egne rådgivere, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Berlingske har via aktindsigt forsøgt at kortlægge, hvem der fik ideen til reglen, og hvordan sundhedsmyndighederne vurderede effekten. Men der findes slet ingen dokumenter om sagen hos hverken Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut, fastslår begge myndigheder.

»Det er jo fuldstændig vanvittigt, at regeringen træffer en beslutning, der har så store menneskelige og økonomiske konsekvenser, uden at den overhovedet ved, hvilken sundhedsfaglig effekt det har,« siger chefkonsulent Kristian Nørgaard fra brancheorganisationen Horesta, der repræsenterer hoteller og restauranter.

Reglen ramte især den københavnske oplevelsesindustri, fordi turisterne som udgangspunkt kun overnatter to-tre dage i byen. Reglen betød derfor, at turisterne i høj grad fravalgte København som destination, når de blev tvunget til at overnatte i byen hele seks gange, forklarer flere aktører fra hotelbranchen.

Det er dog uklart, hvor meget hoteller, restauranter og andre i oplevelsesindustrien har tabt på grund af seksdagesreglen i sig selv, da coronakrisen under alle omstændigheder har medført færre turister. Brancheorganisationen Horesta har dog opgjort sommerens samlede tab i København til 5,4 milliarder kroner, og her vurderer organisationen, at en stor del af tabet kan tilskrives den omstridte regel.

Baseret på »mavefornemmelse«

Justitisminister Nick Hækkerup (S) har siden forsvaret seksdagesreglen over for Folketinget med argumentet om, at regeringen ønskede at begrænse antallet af turister i København.

Han har dog erkendt, at beslutningen var baseret på en »mavefornemmelse«, og redegjort for, at der ikke findes nogen »sandhed«, som taler for, at netop seks dage skulle begrænse smittespredningen mere end tre, fire eller fem dage.

Og netop de udtalelser sammenholdt med de nye oplysninger understreger ifølge administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, at reglen er fuldstændig vilkårlig.

»Jeg tror, at beslutningen har været mere eller mindre tilfældig. Regeringens kerne har formentlig siddet og tænkt over, hvordan den kunne udvise størst mulig handlekraft, og så har man valgt at lægge sig fast på seks dage. Selv om man lige så godt kunne have sagt to, tre, fire eller fem dage, for det havde betydet, at langt flere kunne beholde deres arbejde,« siger han.

Inden grænseåbningen udarbejdede Statens Serum Institut ganske vist et notat omkring sommerhusudlejning og turisme på landet, men instituttet forholdt sig intet sted til den såkaldte seksdagesregel. Og netop det forhold undrer Kristian Nørgaard fra Horesta. Han forstår ikke, hvorfor regeringen har valgt at pålægge erhvervslivet en restriktion, som ikke er fuldt dokumenteret.

»En forudsætning for alle restriktioner bør jo være, at regeringen ved hjælp af sundhedsmyndighederne kan fremlægge dokumentation for, at reglen virker sundhedsmæssigt. Alt andet virker fuldstændig vilkårligt. Så det er afgørende, at regeringen kan dokumentere sine valg, når den smadrer så mange arbejdspladser, som den gør med den her regel,« siger han.

Kristian Nørgaard bakkes op af Brian Mikkelsen, der også efterspørger dokumentation for seksdagesreglen. Han mener nemlig, at det er »helt afgørende«, at regeringen kan dokumentere sine beslutninger. For når regeringen ikke er i stand til det, efterlader det virksomhederne »fortvivlede«, mener den administrerende direktør.

Ville tilgodese sommerhuse

Berlingske har forholdt justitsminister Nick Hækkerup kritikken og spurgt, hvorfor regeringen ikke spurgte sundhedsmyndighederne til råds omkring seksdagesreglen. Ministeren har imidlertid ikke ønsket at kommentere sagen og henviser til de udtalelser, han allerede er kommet med i sagen.

Justitisministeriet henviser også til Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, der gerne vil stille op til interview. Han ønsker heller ikke at forholde sig til, at regeringen hverken har rådført sig med Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut omkring seksdagesreglen.

Retsordføreren fortæller dog, at valget faldt på netop seks dage, da regeringen ønskede at begrænse antallet af turister i København. Præcis ligesom justitsminister Nick Hækkerup tidligere har givet udtryk for.

»Det handlede om at begrænse antallet af turister, der kom til Danmark, fordi antallet betyder noget, når det kommer til at begrænse smittekæderne. Så desto flere nye turister vi lukker ind, desto flere smittekæder vil der komme. Derfor handlede seksdagesreglen om at begrænse turismen og undgå de såkaldte hotspots, som blandt andet kan opstå i København,« lyder det fra Jeppe Bruus.

Retsordføreren fortæller samtidig, at udenlandske turister fortsat kunne tage i sommerhus på eksempelvis vestkysten, hvis regeringen stillede krav om seks overnatninger. Som sommerhuslejer lejer man som regel huset fra lørdag til lørdag – det vil sige mere end seks dage. På den måde har regeringen således forsøgt at tilgodese sommerhusindustrien, fortæller Jeppe Bruus.

»Hvis man kom til som turist og var i Danmark i en uge og bookede en feriebolig, eksempelvis et sommerhus, så passede det med de ugeudlejninger, der er i branchen. Derfor handlede det både om at begrænse antallet af turister men også om at tilgodese sommerhusindustrien. Også ud fra den filosofi, at der var væsentligt bedre plads ude i sommerhusområderne,« siger Jeppe Bruus.