»Forudsigeligt« milliardforslag »passer på statskassen«: Partier bakker op om model, der kan blive endnu dyrere

Regeringen vil med et nyt lovforslag forbyde hold af mink i Danmark frem til udgangen af 2021. De nuværende minkavlere skal kompenseres for både minkene og driftstab, mens forslaget også åbner for, at sager kan behandles efter lov om ekspropriation, som størstedelen af Folketingets partier lægger vægt på.

I et nyt forslag lægger regeringen op til at forbyde minkhold frem til 31. december 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil forbyde hold af mink i Danmark frem til 2022, lyder det i et nyt lovforslag fremsat tirsdag eftermiddag af fødevare-, fiskeri- og ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

På den baggrund skal de nuværende minkavlere aflive deres pelsdyr, hvilket vil få »væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige«, fordi minkavlerne skal kompenseres for tabet.

Det vurderes, at de samlede omkostninger for staten som følge af lovforslaget vil udgøre mindst fem milliarder kroner – men samtidig, at der er stor usikkerhed om estimatet.

Lovforslaget er fremsat, efter at regeringen og Mogens Jensen er havnet i et voldsomt uvejr, da det har vist sig, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at beordre alle danske mink aflivet.

Kompensation for dyr og drift

I forslaget bliver der for første gang sat ord på, hvordan regeringen reelt ønsker at kompensere de berørte minkavlere.

»Staten yder ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, erstatning, der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede driftstab«, fremgår det.

Hvis dyrene bliver pelset i forbindelse med aflivningen bortfalder retten til erstatning.

Det samlede beløb kan altså løbe op i mindst fem milliarder kroner, når man medregner den tempobonus, som regeringen lægger op til med lovforslaget, lyder vurderingen.

Ifølge Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver og forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, kan regningen potentielt blive endnu højere:

»Jeg vurderer, at det kan løbe op i 10-12 mia. kr., så jeg tror regeringens estimat er i underkanten. Det er måske beløbet, hvis de kun vil kompensere selve dyrene og den primære drift, men der er også en masse afledte tab i eksempelvis fodercentraler, infrastruktur, maskiner og så videre. Copenhagen Furs brand er nu også værdiløst, og de har en masse robotter specifikt til at behandle pelsdyr, så der er bredt set en masse investeringer i industrien, som nu er værdiløse,« siger han.

Der udbetales en tempobonus på 20 kroner pr. aflivet mink, såfremt hele besætningen er aflivet inden 16. november. For minkavlere i de syv berørte kommuner i Nordjylland gælder det desuden, at der udbetales yderligere ti kroner pr. mink, hvis de er aflivet senest 9. november.

Kompensation ved ekspropriation

Lovforslaget kommer efter et rodet forløb, hvor regeringen først beordrede de op mod 17 millioner danske mink aflivet omgående, men efterfølgende måtte erkende, at dette var imod lovens ord. Sidenhen fulgte en kraftig opfordring, som blandt andet førte til, at flere minkavlere stoppede aflivningen.

I lovforslaget åbner regeringen for muligheden for ekspropriation og erstatning for dette. Det fremgår, at ministeren for fødevare-, fiskeri- og ligestilling efter forhandling med transportministeren kan »fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom«.

Frederik Waage, der er professor og dr. jur. hos Syddansk Universitet kalder forslaget »forudsigeligt«:

»Man etablerer en kompensationsordning, der baserer sig på værdien af mink og minkfarmenes drifttab. Udgangspunktet for loven er alene et midlertidigt forbud mod minkavl og ikke en nedlæggelse af erhvervet. Der er så etableret en lovhjemmel til, at der kan foretages ekspropriation, men det vel navnlig i det tilfælde, at virksomhederne ikke kan overleve nedlukningen,« siger Frederik Waage, og tilføjer:

»Man vil se på hver enkelt minkfarm, og så vil man skulle se på de kriterier, der er afgørende for, at der er tale om ekspropriation. Man har et udgangspunkt om, at der ikke er tale om ekspropriation. Man passer på statskassen og reserverer muligheden for fuldstændig erstatning i grundlovens forstand til nøjagtigt de tilfælde, som grundloven foreskriver.«

Han holder stadig fast i, at forbuddet mod minkavl har karakter af ekspropriation, som han tidligere har forklaret, fordi det næppe er realistisk at starte produktion op igen efter 2021, når man slår avlsdyrene ned.

Partier kræver kompensation som ved ekspropriation

Netop ekspropriation lægger flere af Folketingets partier vægt på. Hele blå blok har tilkendegivet, at de ønsker fuld erstatning som ved ekspropriation. Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby forklarer:

»Minkavlerne skal have erstatning efter samme princip, som hvis en del af et landbrug eksproprieres i forbindelse med en motorvej. Det er gennemført tusindvis af gange, og det giver en fuld og endelig erstatning,« siger han, og lægger vægt på, at Dansk Folkeparti ikke vil være med i en aftale, hvor der ikke er fuld erstatning.

Partierne mødtes igen tirsdag eftermiddag til forhandlinger om kompensationen.

Alternativets Josephine Fock oplyser forud for mødet, at partiet hele tiden har været for lukning af minkerhvervet, men at det skal ske hurtigt og med respekt for minkavlerne.

»De skal kompenseres, som var det ekspropriation. Det er en de facto lukning af et erhverv, og det betyder også, at erhvervet ikke kan genopstå,« skriver hun.

SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen forklarer i et skriftligt svar, at SF »ønsker kompensation som ekspropriation efter gældende praksis og med en konkret vurdering af den enkelte besætning og minkfarm«.

Hos Enhedslisten oplyser erhvervsordfører Victoria Velasquez, at man afventer ministeriets afklaring af, hvorvidt der er tale om ekspropriation og i hvilket omfang.