Frygten for, at priserne på danskernes bredbåndsforbindelse fra nytår kan stige med helt op til 100 kroner om måneden eller 1.200 kroner om året, er langtfra afblæst. Landets internetleverandører vurderer stadig, at det bliver konsekvensen af myndighedernes indgreb, som får dumpekarakter.
På fredag, 27. august, udløber indsigelsesmulighederne mod den afgørelse, som Erhvervsstyrelsen har sendt i høring om de fremtidige priser på de fibernet, som i næsten vanvittig fart spreder sig over hele landet, og som vil kunne give internetforbindelser i topfart og samtidig levere tv og telefoni.