Danmarks største telekoncern, TDC, ser lys for enden af tunnelen og håber for alvor at kunne sætte en prop i kundeflugten sidst på året, hvor TDC endelig får hul igennem til de fleste af landets fibernet og kan begynde at sælge internetforbindelser i topfart og tv til både nuværende kunder, der har været stavnsbundet til en fastnetledning, samt til nye.
Derfor er TDCs koncernfinansdirektør Lasse Pilgaard en gladere mand end før oven på fredagens regnskabstal for forårsmånederne april-juni.