Den nye topchef for Danmarks største leverandør af bredbånd og tv, det TDC-ejede Nuuday, sætter nu turbo på at få gjort op med kritik og utilfredshed blandt kunderne og henter internationale kræfter ind i ledelsen, skifter direktøren for YouSee ud og gør tilbagemeldingerne fra kunderne til den rettesnor, som Nuuday ubetinget skal følge for at sikre fremtidig succes.
»Kunderne skal overbevises med vedvarende, fremragende service. Indtil da må vi forvente, at de forbliver skeptiske – alt for mange har tidligere haft dårlige oplevelser. Vi vil vise resultater, ikke sige ord. Der skal være bedre digitale muligheder på nettet, mere pålidelig it, bedre tv-bokse … vi skal have gjort alt rigtigt. Det er for ofte mislykkedes for os at leve op til kundernes forventninger,« siger den 51-årige brite, Jonathan (Jon) James.