Opdateret

Forbrugertilliden i Danmark sætter absolut bundrekord

Presset på danskernes økonomi slår nu for alvor igennem i tilliden til fremtiden på grund af inflation, stigende priser og krigen i Ukraine. Det kan få betydning for forbruget i den kommende tid – og måske ændrer mange sommerferieplaner.

Danskernes privatforbrug er en af trækkræfterne i den danske økonomi efter coronakrisen. Derfor er forbrugertilliden vigtig, for ellers bliver der ikke brugt penge. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Forbrugertilliden i Danmark har ikke i 34 år ligget så lavt, som den gør nu.

I april faldt den til -20,9, og minustallet slår dermed rekorden fra begyndelsen af finanskrisen i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen. Man skal helt tilbage til 1988 for at finde værre tal.