Fødevarepriserne slår i denne tid rekord efter rekord verden over.
De seneste dage har det sågar lydt, at en almindelig bakke med ti æg kan komme til at koste 60 kroner.
»Et forsigtigt bud kunne godt være en seks-syv kroner for et æg. Det tror jeg ikke er utænkeligt,« sagde Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel, der sælger foder til ægproducenterne, og bestyrelsesmedlem i Dava Foods, der har to ægpakkerier i Danmark til DR.
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved KU, der forsker i fødevarepriser og prisbobler, skyder dog den melding ned.
»Det tror jeg ikke kommer til at ske. Jeg tror, at de måske kommer til at stige en krone ekstra for et æg. De, der sælger æg, har jo en interesse i at tale prisen op,« siger han.
I en skriftlig kommentar til Berlingske svarer Steen Bitsch, at »det er muligt, at der tale om en boble«.
»Tilsvarende er det også muligt, at prisstigningen bliver mindre (end op til seks-syv kroner ægget, red.). Det er blot et forsøg på at sige, at producentleddet styrtbløder, og at det får alvorlige konsekvenser for den fremtidige produktion, hvis ikke prisen kommer op nu,« skriver han.
Henning Otto Hansen fra KU understreger i tråd med de alarmerende meldinger verden over, at det i høj grad er for basisvarer som hvede og solsikkeolie, at prisen presses voldsomt op.
»Der har vi tal fra FAO (FNs fødevare- og landbrugsorganisation, red.) og Verdensbanken, og de er normalt meget troværdige,« siger Henning Otte Hansen.
Varerne indgår ikke blot direkte i den almindelige forbrugers dagligdag, men er i lige så høj grad ingredienser, der er at finde i næsten alle typer fødevareprodukter.
Og krigen i Ukraine har fået de allerede opadgående priskurver til at eksplodere.
»Det er en menneskelig katastrofe«
Ukraine er verdens største eksportør af solsikkeolie og storeksportør af kornprodukter som hvede og majs. Noget, der selvfølgelig er gået i stå efter Ruslands invasion og krigshandlinger i landet, hvilket presser priserne gevaldigt op.
Det har fået præsidenten for Verdensbanken, David Malpass, til at varsle en global fødevarekrise af uoverskuelige proportioner.
»Det er en menneskelig katastrofe, og det betyder, at ernæringsgraden falder. Men det bliver også en politisk udfordring for regeringer, der ikke kan gøre noget ved det. De har ikke forårsaget det, og de ser priserne stige,« siger han til BBC.
Ifølge Verdensbanken kan der være tale om en stigning på næsten 40 procent i fødevarepriserne, der først og fremmest vil gå ud over de fattigste befolkningsgrupper.
Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet »er ikke overrasket over de prisforventninger – de har ikke toppet endnu«.
»Det ligner fødevarekrisen i 2007-2008, men er nok værre i udsigterne, fordi der er politik indblandet, og det er ikke bare en dårlig høst. Politik og handelsbarrierer er sværere faktorer at styre, hvor markedet har sværere ved at tilpasse sig,« siger han.
I marts kunne FNs prisindeks berette om en stigning på næsten 13 procent fra februar – den tredje rekord på tre måneder. Fødevarepriserne var globalt 34 procent højere end i marts 2021.
Selvom det – som Henning Otte Hansen siger – for alvor er »de fattige lande, der bliver ramt«, er det ikke kun i mindre velpolstrede lande langt væk, at de høje fødevarepriser vil kunne mærkes.
»Der er en social slagside. De, der har den laveste indkomst, bruger en større andel af den på fødevarer,« siger han.
Den effekt vil således også ramme danske forbrugere med de laveste rådighedsbeløb.
Hvad vil du sige til den almindelige danske forbruger?
»På den lange bane oplever vi billigere fødevarepriser. Der kommer enkelte – og måske stadig voldsommere – prisudsving, og det er nok fremtiden. Men vi vil stadig opleve billigere priser på den lange bane, og vi bruger stadig en mindre andel af vores penge på fødevarer.«
Det ændrer Ukraine-krigen ikke på?
»Nej, det gør den ikke,« siger Henning Otte Hansen.
