Forbløffende få konkurser i februar – men frygten for en lavine lurer

I årets anden måned så vi fortsat lave konkurstal på trods af coronaårets udsultning af virksomheder, men det er ikke ensbetydende med, at konkursbølgen ikke kan ramme senere, vurderer økonomer.

Coronakrisen har lukket store dele af det danske erhvervsliv, hvilket nu begynder at kunne ses i konkurstallene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Februar var igen en måned med forbløffende få konkurser selv efter et år med coronakrise.

I februar var der 212 erklærede konkurser blandt aktive virksomheder, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Aktive virksomheder defineres ved at have ansatte og/eller en omsætning over en million kroner.

Det er en smule lavere end de 225 konkurser blandt aktive virksomheder, vi oplevede i årets første måned.

»Konkurserne er steget en anelse i det nye år, men ser man på konkurstallene, så skulle man altså ikke tro, der var krise. Det er usædvanligt, at konkursniveauet er så lavt, mens det generelle økonomiske slag har været så stort,« siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Konkurstallene i februar svarer »omtrent til det normale niveau i årene op til coronakrisen«, beskriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank:

»773 job gik tabt ved konkurser i februar, og det er faktisk det laveste tal siden januar sidste år.«

Taberne i coronakrisen har især været restauranter og hoteller, som er blevet hårdt ramt af coronarestriktionerne. Det kan også ses i konkurstallene.

»Hvis man zoomer ind på hoteller og restauranter, var der 102 konkurser i februar, og det er det højeste antal siden i hvert fald 2009, så her kunne det altså godt se ud til, at den langvarige krise nu får virksomheder til at lukke, trods kompensationer og kreditter. Det tal omfatter dog både aktive og ikkeaktive selskaber,« siger Las Olsen.

Konkursbølgen er stadig en frygt – eller er den?

Efter det kriseår, det danske erhvervsliv har haft i 2020, har vi forventet, at konkurstallene skulle stige, men der er »stadig ikke tegn på nogen bølge af konkurser udløst af coronakrisen«, siger Las Olsen.

Den helt store konkursbølge forudser de dog ikke hos Arbejdernes Landsbank.

»Januar og februar er i vores optik ikke startskuddet til en ny stor konkursbølge. Selvom vi forventer en stigning i omfanget af konkurser, så er vi fortrøstningsfulde for, at det ikke kommer til at stikke helt af,« siger cheføkonom Jeppe Juul Borre.

Hos SMVdanmark, medlemsorganisation for de små og mellemstore virksomheder, er man dog mere skeptisk og er især bange for, at antallet af konkurser vil stige, når den udskudte moms – den låneordning, der udskyder momsen, som skulle være betalt her den 1. marts – udløber i februar 2022,

»Selvom antallet af konkurser i aktive virksomheder kun steg marginalt i februar, er jeg dog bekymret for, at vi står over for en større konkurslavine – også i aktive selskaber – i de kommende måneder. Jeg frygter en ketchupeffekt, når kompensationsordninger og udskydelse af moms- og skattebetalinger ikke længere holder hånden under virksomhederne. Mange af SMVdanmarks medlemmer er helt ude i tovene økonomisk, efter de nu på tredje måned er tvangslukkede uden fuldt dækkende kompensationsordninger,« siger Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark.

Momslåneordningen ser Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, også som en eventuel katalysator for konkurser.

»For dem, der tager lånet, er problemet udskudt til 2022, så coronakrisen kommer til at kaste skygger i form af konkurser længe efter, at selve krisen forhåbentlig er overstået,« siger han.