Den omsiggribende Falck-skandale fortsætter med at sætte pletter på navnkundige kommunikationsrådgivere.
Louis Honoré og Jesper Gronenberg, i dag kommunikationschefer hos henholdsvis Bryggeriforeningen og Dansk Energi, var begge en del af det kommunikationsteam hos Falck, der tilbage i 2014 og 2015 orkestrerede en omfattende kampagne mod konkurrenten Bios, som Konkurrencestyrelsen i sidste uge vurderede til at være lovstridig og udtalte en lammende kritik af.