For tre år siden tog kongen af Falck et »ekstraordinært« skridt: Nu bliver selskabet indhentet af fortiden

Onsdag eftermiddag har skrevet endnu et kapitel til en af nyere tids mest betændte erhvervsskandaler med hæderkronede Falck i en uheldig hovedrolle. Sagen kan få et langstrakt juridisk efterspil.

.
Allan Søgaard Larsen, tidligere direktør i Falck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

I efteråret 2015 tog Falcks daværende øverste chef, Allan Søgaard Larsen, et skridt, han selv kaldte »ekstraordinært«.

I et brev stilet til de to øverste politikere i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) og Poul Erik Svendsen (S), udtrykte han sin dybe bekymring for den aktuelle ambulancesituation i regionen. Det var et år efter, at Falck under stort postyr havde tabt udbuddet om ambulancedrift i regionen til Bios, og på det tidspunkt stod det allerede klart, at det hollandske selskab var i gang med en svær fødsel.

»Jeg har aldrig set en værre implementering end den, som Region Syddanmark er udsat for,« skrev han i brevet, som Berlingske er i besiddelse af.

Han skrev, at han havde set i medierne, at der var arbejdsmiljøproblemer hos Bios, at der var manglende dækning i beredskaberne.

»Hvis det er rigtigt, at der er reddere, der har kørt mere end 24 timer i træk og reddere, der har udført flere på hinanden følgende 12 timers vagter, så er risikoen i forhold til borgerne af en sådan karakter, at man næsten ikke kan forstå det muligt,« skrev Allan Søgaard Larsen videre.

Mere end tre og et halvt år senere fremstår brevet i bedste fald tragiskkomisk – i værste fald stærkt manipulerende.

Vildledte og manipulerede

Onsdag eftermiddag offentliggjorde Konkurrencestyrelsen en afgørelse, der uden tøven konkluderede, at Falck havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet til at presse Bios ud. Og det er i sådan en grad, at myndigheden nu vil anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet. I første omgang skal sagen behandles som ankesag hos Konkurrenceankenævnet.

Efter Falck i sensommeren 2014 tabte udbuddet om ambulancedrift i Region Syddanmark, iværksatte man ifølge Konkurrencestyrelsen en »overordnet strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked ved at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads...«.

Via en gruppe på Facebook, brug af kommunikationsbureauer, mobilisering af medarbejdere, nyhedsmails, påvirkning af medier og politikere orkestrerede Falck en kampagne, der ifølge Konkurrencestyrelsen bidrog til at ekskludere Bios fra det danske marked. Navnlig manglen på reddere blev hurtigt det største problem for det hollandske selskab, og her gjorde Falck sig store anstrengelser for at afholde egne medarbejdere og øvrige fra at skifte, fremgår det af styrelsens afgørelse.

Bios danske division endte som bekendt med at gå konkurs – i sommeren 2016, men med styrelsens afgørelse i hånden varsler det hollandske selskab nu et retsligt efterspil.

»Vi har nu sort på hvidt, at Falck misbrugte sin position og forhindrede os i at levere en bedre og billigere service til borgerne i Region Syddanmark. Vi vil nu nærlæse afgørelsen, når den engang er tilgængelig i sin fulde længde, men jeg kan sige klart, at vi med dagens afgørelse selvfølgelig vil søge at blive kompenseret for det enorme tab, som Falcks helt uhørte adfærd har kostet vores virksomhed og den hollandske gruppe af aktionærer,« siger Stef Hesselink, CEO i Bios-groep, i en pressemeddelse.

»For os hersker der ingen tvivl om, at Falcks handlinger er den direkte årsag til, at vores danske virksomhed gik konkurs,« konkluderer han.

Konkursen har bidraget med et betydeligt milliontab til Bios, oplyses det.

Falck vil anke sagen

Hos Falck har man de senere år ryddet ud i egen direktion, hvor det i dag er Jakob Riis, der sidder som CEO.

Han kalder det »pinligt«, at den hæderkronede virksomhed står i en situation, hvor »konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren«.

Alligevel vil Falck i første omgang anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet. Herefter kan sagen for domstolene, hvor Sø- og Handelsretten står til at facilitere det første slagsmål.

»Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven. Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt og vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolene,« siger Jakob Riis i en pressemeddelse.

Hos Region Syddanmark kalder regionsrådsformand Stephanie Lose (V) afgørelsen for »rystende«. Hun vil ikke afvise, at regionen ligeledes vil gå efter at få dækket nogle af de mange omkostninger, der har været forbundet med at tage ambulancedriften hjem.

»Vi vil kigge på afgørelsen sammen med advokater og se, om den giver anledning til et efterspil,« siger hun.

Hun erklærer sig ligeledes skuffet over Falcks ageren.

»De har arbejdet bag linjerne, i det skjulte og med stråmænd, der har påvirket offentligheden. De har snakket med to tunger,« siger hun og kalder det den med afstand »sværeste sag«, hun har været involveret i som politiker.

Allan Søgaard Larsen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.