Hvis hvidvask og andre former for finansiel kriminalitet skal bekæmpes, er EU nødt til at genoverveje sine grænser for bankkunders privatliv.
Sådan lyder budskabet fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i et interview til Bloomberg.
»Jeg ser først og fremmest gerne, at vi har en offentlig diskussion om dette kompromis. Det er en politisk beslutning om, hvor langt man vil gå. Det er ikke kun et valg, der skal træffes i Danmark, men også på EU-niveau,« lyder det fra Jesper Berg.
Han har stået i spidsen for Finanstilsynet siden 2015 og var således også i spidsen for bankernes vagthund, da den omfattende hvidvasksag i Danske Bank sendte rystelser gennem både banksektoren og samfundet. Sagen førte blandt andet til en række nye beføjelser til Finanstilsynet.
Men Jesper Berg mener fortsat, at man i Europa må erkende, at den nuværende holdning til bankhemmelighed betyder, at »væsentligt flere ressourcer« bliver brugt i forsøget på at fange ulovlige transaktioner. Og at det ligeledes øger risikoen for, at der vil være hvidvask, man ikke opdager, lyder det i interviewet.
Jesper Berg mener, at man i sidste ende måske er nødt til at ændre den ramme, som tilsynsmyndigheder og banker opererer inden for, så information omkring mistænkelige transaktioner eller tvivlsomme kunder lettere kan deles og handles på.
Han understreger dog, at enhver ændring kræver en anerkendelse af, at der fortsat vil være situationer, »hvor vi ikke skal fortsætte på grund af omkostningerne for privatlivets fred«.
»Der er selvfølgelig grænser,« siger han og understreger, at det er vigtigt, at der er en bred opbakning til nye rammer. Derfor opfordrer han nu til en politisk diskussion i EU om grænsen mellem kontrol og privatliv.
»Det er så grundlæggende et spørgsmål om, hvordan samfundet fungerer,« siger Berg.
