Boligpriser fortsætter himmelflugten: »Det er meget voldsomme tal«

Priserne blev skruet endnu højere op på det rødglødende boligmarked i marts. Cheføkonom kalder det »meget voldsomme tal« og understreger, at det ikke er sunde stigninger.

Nye pristal fra Boligsiden viser en generel prisstigning i juli på 0,8 procent på huse og sommerhuse, mens priserne på ejerlejligheder var stort set uændrede. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal for prisudviklingen i marts er deprimerende læsning, hvis man er på jagt efter en ejerbolig. Trods rentestigninger og røde advarselslamper bliver både huse, lejligheder og fritidsboliger bare dyrere og dyrere.

På en måned er de steget henholdsvis 2,3 procent, 2,2 procent og 3,8 procent på landsplan, og på årsbasis er der nu tale om tocifrede stigninger for alle tre boligtyper. Det viser Boligsidens Markedsindeks for marts.