Facebook vil gøre kommunikationen privat og kodet

Topchef Mark Zuckerberg vil ændre Facebook, så beskeder kun kan ses af afsender og modtager og senere kan slettes helt. De markante ændringer kommer efter flere skandaler og trusler om politiske indgreb.

Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg vil skrue op for privatlivets fred på det børsnoterede, sociale netværk, som blandt andet skal kryptere al kommunikation mellem brugerne. Arkivfoto: Josh Edelson/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSH EDELSON

Facebook vil fremover lægge større vægt på privatlivets fred og sikre, at brugerne kan kommunikere sammen krypteret, så ingen – heller ikke Facebook selv – kan lytte med.

For mange lyder det som en lårklaskende vittighed, for Facebook er om nogen berygtet for at suge og samle oplysninger sammen om både brugere og ikke-brugere for at kunne opretholde en målrettet og meget stor annonceforretning.

Ikke desto mindre er det meldingen fra Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg, som lige nu har truslen om indgreb fra store myndigheder verden over hængende over hovedet, samtidig med at Facebooks brugertal og selve brugen af Facebook går tilbage i mange lande, heriblandt Danmark. I et blogindlæg på 3.200 ord anerkender han, at det børsnoterede, amerikanske selskab har fokuseret på at være et værktøj, hvormed man kan dele informationer, og at Facebook ikke »for nærværende har et stærkt ry for at bygge tjenester, der beskytter privatlivets fred«.

Konkurrenterne er foran

Det skal nu ændres. Mark Zuckerberg, der er verdens ottenderigeste mand med en personlig formue på 64,2 mia. dollar, planlægger en stor omvæltning i sin virksomhed, uden at der dog sættes nærmere tidsfrist på end inden for nogle år. Facebook meldte for nylig ud, at man vil kryptere – altså kode – beskeder og kommunikation på sine store tjenester, der ud over Facebook selv tæller beskedtjenesterne Facebook Messenger og WhatsApp samt billedtjenesten Instagram. Alle beskedtjenesterne vil blive samlet i ét krypteret system.

I blogindlægget skriver Mark Zuckerberg, at netop private beskeder, som ikke kan aflyttes på grund af kodningen, er blevet »det hurtigst voksende område i onlinekommunikationen«. Navnlig Apple har gjort en stor indsats for at sikre kryptering og taget store slagsmål med myndighederne, fordi Apple nægter at installere såkaldte »bagdøre« i sin software, hvorigennem man kan omgå krypteringen og dermed alligevel lytte med. Også Google følger med, selv om ikke al tekstkommunikation på den Google-ejede mobilsoftware Android er krypteret. Også beskedtjenesten Snapchat, hvis tekst- og billedbeskeder forsvinder, kort efter at de er blevet set, gør præcis, hvad Mark Zuckerberg nu også vil gøre.

Automatisk sletning og mulig blokering i visse lande

Facebook ser på, hvordan brugernes beskeder og deres metadata – altså de vigtige oplysninger om, hvem der sendte hvad til hvem hvornår – automatisk kan blive slettet efter et vist tidsrum, ligesom Facebook fremover kun skal gemme data i lande, hvor myndighederne ikke overtræder privatlivets fred. Han er indstillet på, at det kan betyde, at Facebook og Facebook-ejede tjenester risikerer at blive blokeret i disse områder.

De markante ændringer i Facebooks forretningsstrategi kommer efter voldsomt pres oven på en række skandaler og datalækager, frem for alt med det britiske analysefirma Cambridge Analyticas ulovlige høst af data fra 87 mio. brugere, heriblandt 41.000 danskere, selv om Facebook godt vidste det, og at det var i strid med Facebooks regler.

Zuckerbergs udmeldinger modtages dog med en vis skepsis blandt forkæmperne for privatlivets fred. De mener ikke, at Facebook tager ordentligt fat om, hvordan Facebook selv indsamler, bruger og deler brugerdata, især til den målrettede annoncering, som er Facebooks hovedindtægtskilde.

»Vi må have dem til at være specifikke om, hvordan denne plan – hvis det overhovedet er tilfældet – vil ændre på virksomhedens digitale markedsføringsaktiviteter for at tjene penge. Ellers svarer det til, at man blot skifter tøj, ikke opførsel,« siger Jeffrey Chester, direktør for Center for Digital Democracy, til den britiske finansavis Financial Times.

Færre bruger Facebook

Facebook havde i 2018 en omsætning på 55,5 mia. dollar og et overskud på 22,1 mia. dollar. 98 procent af Facebooks omsætning er annonceindtægter.

Ved udgangen af 2018 var der 1,52 mia. daglige brugere på verdensplan, heraf de 282 mio. i Europa. Det europæiske brugertal faldt gennem de første ni måneder af 2018 med fire mio., men sluttede året med at ligge på samme niveau som ved årets start.

Færre danskere brugte Facebook i 2018. Hvor 81 procent af danskerne i 2017 dagligt var på Facebook, var tallet i 2018 faldet til 73 procent, viser tal fra DRs årlige kortlægning.