Facebook får skattesmæk i Sverige efter dyre besøg på natklub og festival

Svenske myndigheder har pålagt Facebooks svenske afdeling at betale en skatteregning på en halv million svenske kroner, fordi virksomheden blandt andet har trukket for meget fra efter festlige sammenkomster.

Facebook Sweden skal betale omkring 500.000 svenske kroner efter en række forskellige sager. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET/AFP/Ritzau Scanpix

Facebooks svenske afdeling har været for ivrig efter at trække festligheder fra i skat.

Tech-virksomheden har modtaget en skatteregning på en halv million svenske kroner, som blandt andet knytter sig til dyre sammenkomster på en natklub, en festival og et hotel.

Det skriver det svenske medie Digital.

Konkret drejer det sig om sammenkomster på den svenske musikfestival Summerburst, natklubben Berns i Stockholm, samt et møde på Clarion Hotel i forbindelse med EM i fodbold i 2016. I alt løber sammenkomsterne op i 122.000 kronor, som ligger godt over, hvad selskaber kan trække fra i Sverige.

Selskab Kurs Ændr. %

Desuden har Facebook ikke angivet hvem, der har deltaget i arrangementerne, som er lovpligtigt.

Skatteregningen skyldes derudover, at Facebook Sweden har fejlindberettet en gave til en forening, som fremmer sunde digitale vaner blandt børn. Gaven blev indberettet som et sponsorat, hvilket ifølge de svenske myndigheder ikke var lovligt.

Endelig har Facebook Sweden ulovligt betalt en række udgifter for Facebooks datacenter selskab i Sverige, Pinnacle Sweden.