EU-flertal lader techgiganter slippe for at offentliggøre indtægter og skat

EU-krav ville have tvunget virksomheder til at offentliggøre overskud og skattebetalinger – et krav, som også Danmark støtter.

Et EU-forslag om at tvinge giganter som Amazon, Apple, Facebook og Google til at offentliggøre indtægter og skattetal blev blokeret af 12 lande. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix REUTERS FILE PHOTO

Facebook, Apple, Google og andre internationale virksomheder vil ikke skulle fortælle, hvor meget de tjener og betaler i skat i hvert eneste EU-land.

Det står fast, efter at 12 EU-lande har blokeret for et direktivforslag, der skulle have kastet lys over, hvordan nogle af verdens største virksomheder undgår at betale årligt omkring 3.393 milliarder kroner i skat ved at flytte rundt på deres overskud, så det registreres i lande som Irland, Luxembourg og Malta, hvor erhvervsbeskatningen er meget lav eller ligefremnul, i modsætning til lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvor skatten er høj.