Kilvar Kessler, direktøren for det estiske finanstilsyn, husker tydeligt den dag i 2014, da hans inspektører afleverede et udkast til en rapport om Danske Banks estiske filial.
Over flere hundrede sider beskrev rapporten en række dybt kritisable forhold i filialens portefølje af udenlandske kunder, den såkaldte nonresident-portefølje – den største af sin slags i det lille, baltiske land.
Tilsynet havde på sine to inspektioner i filialen fundet i alt 47 brud på diverse hvidvaskregler.
Efter at have læst det første udkast var Kessler rystet. Han ringede straks til filialens administrerende direktør, den kendte estiske erhvervsmand Aivar Rehe, og bad om et møde.
Kort efter sad de sammen på en eksklusiv restaurant i den gamle bydel i hovedstaden Tallinn.
»Hvad er det dog, I har foretaget jer,« spurgte han Aivar Rehe om bankens aktiviteter.
Bankchefens svar var ifølge Kilvar Kessler overraskende:
Uden den yderst indbringende portefølje af især russiske kunder, der gemte sig bag selskaber i eksotiske offshorejurisdiktioner, ville Danske Bank slet ikke gide have en filial i Estland overhovedet, hævdede Rehe på mødet.
Fortjenesten fra den risikofyldte filial var så høj. Hvis der havde været tilstrækkelig risikokontrol på plads, ville en sådan indkomst ikke have været mulig.Kilvar Kessler, chef for det estiske finanstilsyn
Kessler spurgte, om hovedkontoret i København vidste, hvad der foregik i Tallinn.
»De ved det naturligvis,« svarede Rehe.
Det fortæller Kilvar Kessler i et interview i den estiske avis Delfi, der er Berlingskes samarbejdspartner.
Ikke i balance
Anledningen er, at Berlingske, Delfi og journalistorganisationen OCCRP for første gang kan beskrive indholdet i den flere hundrede sider lange rapport i offentligheden.
Rapporten er et af de helt centrale dokumenter i Danske Banks hvidvasksag, der er blevet afdækket siden 2017, har kostet bankledelsen jobbet og ført til Danske Banks exit fra Baltikum og Rusland.
»Danske Bank var et skoleeksempel på en bank, hvor risikoniveauet og risikostyringen ikke var i balance,« siger Kilvar Kessler om rapportens konklusioner til Delfi.
»Fortjenesten fra den risikofyldte filial var så høj. Hvis der havde været tilstrækkelig risikokontrol på plads, ville en sådan indkomst ikke have været mulig.«
På trods af den dystre rapport, der blev afleveret som udkast til banken i september 2014, valgte bankens topledelse kun en langsom oprydning af kundeporteføljen. Kun et resumé af rapporten blev dengang oversat fra estisk, mens selve rapporten først blev oversat i 2017.
Rehe indkaldt som vidne
Aivar Rehe forlod Danske Bank i 2015 som konsekvens af bankens oprydning af den problemfyldte portefølje.
Han begik selvmord i 2019 under afdækningen af sagen om lyssky kunder og transaktioner for milliarder. Han var på daværende tidspunkt ikke mistænkt, men var blevet indkaldt som vidne.
Før sin død fortalte Rehe i offentligheden meget lidt om forholdene i den estiske filial og sin egen rolle.
Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, skriver i en kommentar til sagen, at banken »aldrig skulle have haft porteføljen af nonresident-kunder«.
»Det står også klart, at vi var for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned.«
Banken har ikke ønsket at kommentere Kilvar Kesslers udsagn om, at den daværende bankledelse ifølge Aivar Rehe kendte til filialens aktiviteter.
Netop den danske bankledelses viden om og reaktion på forholdene i den estiske filial er blandt omdrejningspunkterne for Bagmandspolitiets (SØIK) igangværende efterforskning af sagen. Både banken og tre tidligere direktionsmedlemmer er sigtet for brud på hvidvaskreglerne.
