Erhvervsministeren åbner for større og hurtigere bøder til bankerne

Finansskandaler fyldte meget på Finans Danmarks årsmøde, hvor erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) åbnede for ændringer af både bøder og finanstilsyn, mens nationalbankdirektøren opfordrede til at kigge på forsvarslinjen i bankerne.

Mandagens årsmøde i Finans Danmark stod i finansskandalernes tegn. Forreste række i Skuespilhuset i København fra venstre: Finans Danmarks formand, koncernchef Michael Rasmussen, Morten Bødskov (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

I disse dage fremfører Det Kongelige Teater Johannes V. Jensens litterære klassiker »Kongens Fald«.

Det var dog ikke en beretning om Christian IIs skæbne, vi mandag var vidne til i Skuespilhuset i København, men derimod en fortælling om finanssektorens miserable år.

»Vi står i en alvorlig tillidskrise,« sagde Nykredit-topchef Michael Rasmussen, der mandag blev genvalgt som formand for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark.

»Vi har brudt en samfundskontrakt,« fortsatte han med tilføjelsen: »Undskyld.«

»Vi skal kigge indad. Vi skal aldrig sætte profit før etik. Det spørgsmål, vi må stille os selv foran spejlet, er derfor et, der begynder med 'bør vi?' og ikke 'kan vi?'« afsluttede han.

Dermed gik han faktisk længst af alle dem, der var på talerstolen denne dag. Den forventede dundertale fra både nationalbankdirektør Lars Rohde, erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) udeblev. Den hårde retorik, som især har lydt fra Rasmus Jarlov, var ikke taget med ind i Skuespilhuset. Der kom dog alligevel nogle salver.

»Ord er ikke nok. Der er ingen tvivl om, at sektoren mundtligt tager afstand. Men der skal mere til,« sagde erhvervsministeren.

Det »mere« vil han gerne hjælpe til med at tilskynde. Ganske vist indgik et bredt politisk flertal en aftale tilbage i september, som skulle ottedoble bødestørrelsen ved overtrædelser af hvidvaskloven. Men Rasmus Jarlov sagde mandag, at han var villig til at gå videre.

»Vi vil kigge på større bøder, der falder hurtigere. Det er vigtigt for samfundet, at der kommer konsekvenser,« sagde han.

Stor udfordring for myndighederne

Ministeren har tidligere kritiseret Finanstilsynet for dets håndtering af Danske Bank-sagen. Han har blandt andet sagt, at det var »åbenlyst, at der er begået fejl i Finanstilsynet«. Derfor vil han også kigge på et styrket tilsyn.

»De har siddet for langt væk. Vi skal ikke bare have et skrivebordstilsyn. Vi kommer til at se store forandringer i den måde, Finanstilsynet arbejder på,« sagde Rasmus Jarlov.

Det er ikke kun tilsynet, der har været mødt af kritik i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvask. Det har også vakt undren, at SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, indtil for nylig blot havde omkring 14 årsværk ansat i dets Hvidvasksekretariat til at gennemgå de titusindvis af indberetninger fra finanssektoren om mistænkelige transaktioner. Indberetninger, der over de senere år er eksploderet i antal. Den problematik adresserede Rasmus Jarlov også.

»Vi har tidligere sendt seks årsværk til SØIK. Senest – i fredags – er vi i forbindelse med finansloven blevet enige om at sende yderligere 30 årsværk,« sagde ministeren.

Netop denne grænseflade lå også nationalbankdirektør Lars Rohde på sinde, da han indtog scenen i Skuespilhuset. Han fokuserede på, at myndighederne vil have »en rigtig stor udfordring« i at håndtere omfanget af indberetninger fra bankerne.

»Noget tyder på, at forsvarslinjen ligger det forkerte sted. Den bør ligge, langt før det bliver nødvendigt at indberette. Og det er ved bankernes kendskab til deres kunder. Det er fuldstændig afgørende, at bankerne har et indgående kendskab til deres kunder,« sagde han og tilføjede:

»Det er myndighedernes rolle at efterforske sager om hvidvask, hvis der opstår mistanke om ulovlige aktiviteter. Men det er i første omgang bankernes ansvar ikke at indlede kundeforhold, hvor der kan være tvivl om kundens reelle motiver.«

Møl i moralen

Det er ikke kun hvidvask, der har fyldt i finanssektoren i 2018. Branchen har også været ramt af den enorme skandale om svindel med udbytteskat på tværs af Europa. Men heller ikke skatteminister Karsten Lauritzen kom for alvor på banen med kritik af sektoren. Gentagne gange takkede han faktisk finanssektoren for dens bidrag til statskassen i form af selskabsskatter. Han mindede dog finanssektoren om, at samfundskontrakten er vigtig.

»Der ligger simpelthen en opgave for jer i at få fortalt, hvor stort et bidrag I yder til det danske samfund. For hvis man spørger den almindelige dansker er opfattelsen en anden,« sagde skatteministeren og gav et løfte:

»Jeg vil godt hjælpe med at fange dem, der træder ved siden af. Der er nogle få, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det, der er sket for år tilbage, bliver projiceret over på hele sektoren. Der er gået møl i moralen.«

De Radikales leder, Morten Østergaard, påpegede, at det ikke kun var finanssektoren, der havde svigtet. Det havde politikerne også, understregede han.

»Vores evne til først at beskytte befolkningen mod en finanskrise, siden mod udbytteskatteskandaler, hvidvask osv., dér kræver det også, at vi gør noget,« sagde Morten Østergaard.

Han tror, at politikerne kommer til at kigge på flere strukturelle ting.

»Det må kunne lade sig gøre at afklare, hvem der ejer en aktie hvornår. Sådan nogle ting, der gør, alle de her gråzoner bliver vasket væk.«