Erhvervsminister Rasmus Jarlov vil straffe hvidvask med gigantbøder

Danske banker vil blive pålagt kæmpe bøder for at medvirke til hvidvask. En bødestraf for hvidvask, der i dag vil koste en dansk bank tre milliarder kroner, vil fremover stige til op mod 30 milliarder kroner. Det har et flertal i Folketinget besluttet i kølvandet af Danske Bank-skandalen.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov præsenterede onsdag en politisk aftale på hvidvaskområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

I et lille tætpakket lokale kunne erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) onsdag eftermiddag præsentere en ny politisk aftale, der med gigantiske bøder som redskab slår hårdt ned på hvidvask i danske banker.

Flankeret af fem ordførere fra henholdsvis Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF løftede erhvervsminister Rasmus Jarlov sløret for, at bankerne kan se frem til en ottedobling af bødestraffen for at medvirke til hvidvask.

»Det bliver formentlig det højeste bødeniveau i Europa,« sagde Rasmus Jarlov under præsentationen af de skærpede tiltag.

Hvis en dansk storbank har en fortjeneste på 1,5 milliarder kroner på hvidvask, udløser det i dag en bøde på tre-fire milliarder kroner. Fremover vil den bøde lyde på 24-30 milliarder kroner. Jarlov understregede, at man ikke vil tillade, at banker går konkurs på grund af hvidvaskbøder. Omvendt påpegede han, at Danske Bank ville være i stand til at betale en bøde af den størrelse, hvis loven havde været gældende i dag.

Hvidvaskaftalen blev præsenteret samme dag, som Danske Bank præsenterede sine interne undersøgelser af hvidvask i bankens estiske filial. Her fremgik det, at banken ikke har været i stand til fastlægge det præcise omfang af mistænkelige transaktioner foretaget af non-resident kunder i Estland i perioden fra 2007 til 2015, men at banken har besluttet at donere bruttoindtægterne på kunderne fra 2007-2015, svarende til et estimeret beløb på 1,5 milliarder kroner til en uafhængig fond.

Advokatundersøgelsen afslørede også, at det danske finanstilsyn allerede i 2007 modtog et brev, hvori den russiske centralbank udtrykte bekymring for såkaldte non-resident kunder i Sampo Bank Estland, som Danske Bank købte samme år. Rasmus Jarlov ønskede ikke af fælde dom over Finanstilsynets ageren i sagen, men han lagde ikke skjul på, at han undrede sig over forløbet.

»Jeg har selvfølgelig også undret mig over en oplysning som denne, men jeg tror, at det er bedst, det er Finanstilsynet, der svarer på kritikken,« lød det fra erhvervsministeren.

Ministeren lagde dog ikke op til, at Finanstilsynets rolle skal granskes i forbindelse med Danske Bank-sagen.

»Der er ikke noget mig, der indikerer, at vi ikke skulle kunne stole på Finanstilsynet,« mente Rasmus Jarlov.