Embedsmand hos vagthund havde »kærestelignende forhold« til sigtet i gigantisk hvidvasksag

En af de sigtede i historisk sag om hvidvask gennem Danske Bank Estland havde ifølge anklageren et intimt forhold til en centralt ansat i Erhvervsstyrelsen. Den ansatte arbejdede blandt andet med registrering af netop de selskaber, der blev benyttet til den formodede hvidvask af milliarder.

Erhvervsstyrelsen har ansvaret for at registrere og føre tilsyn med danske selskaber. Men spørgsmålet er, om det er blevet gjort tilstrækkeligt grundigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var egentlig bare et retsmøde, hvor tre dommere skulle tage stilling til den fortsatte varetægtsfængsling af en dansk-russisk kvinde, der er sigtet for hvidvask for omkring 30 milliarder kroner gennem Danske Banks skandaleramte estiske filial.

Derfor faldt den eksplosive oplysning også blot som en sidebemærkning ved retsmødet i Østre Landsret tirsdag i det, der omtales som K/S-sagen og er den foreløbigt største sag om hvidvask i Danmark: Oplysningen om, at en central ansat i Erhvervsstyrelsen har haft et »kærestelignende forhold« til en anden sigtet i sagen, nemlig en litauisk kvinde.

Den nu forhenværende ansatte i Erhvervsstyrelsen har ifølge anklagemyndigheden bekræftet det intime forhold under en vidneafhøring. Berlingske har ikke kunnet få oplyst, hvornår og hvor længe forholdet har stået på. Den ansatte har også oplyst, at han arbejdede med at registrere netop de kommanditselskaber – også kaldt K/Ser – som de sigtede ifølge anklagemyndigheden brugte til at hvidvaske over 30 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland.

Oplysningen om det intime forhold kom fra specialanklager Rasmus Maar Hansen ved tirsdagens retsmøde og er især opsigtsvækkende, fordi Erhvervsstyrelsen – ifølge anklageren – frem til 2017 undlod at reagere på en række åbenlyst mistænkelige forhold omkring de pågældende kommanditselskaber:

Såsom at stort set alle de benyttede selskaber havde samme direktør – en litauisk mand med bopæl i Danmark, der også er sigtet i sagen – og desuden alle var oprettet af samme personkreds.

Der var med andre ord »ingen, der har foretaget kontrol eller stillet spørgsmål« ved selskaberne i Erhvervsstyrelsen, understregede Rasmus Maar Hansen ved retsmødet.

Over for Berlingske uddyber han:

»Det kan have en betydning for en vurdering af et vidneudsagn, hvis vidnet har haft en nær relation til en af de sigtede.«

»Jeg  siger ikke, at det har en betydning i det her tilfælde, men det kan det have. Derfor er vi nødt til i objektivitetens navn at fremlægge alle de ting, vi finder,« siger han.

Hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft hos virksomheden Fraud React finder de nye oplysninger opsigtsvækkende.

»Hvis en tiltalt for svindel har haft et intimt forhold til en person hos den myndighed, der står for at kontrollere de her selskaber, er der god grund til at undersøge det nærmere,« siger han:

»Man kan let få den tanke, at der kan have været noget kommunikation mellem parterne, som har været problematisk.«

Hvidvask for omkring 30 milliarder kroner

I K/S-sagen er der rejst i alt tre sigtelser. Foruden den litauiske kvinde er en dansk-russisk kvinde samt en litauisk mand sigtet. Alle er de sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed for mere end fire milliarder euro eller omkring 30 milliarder kroner. Der er nedlagt navneforbud i sagen. De tre sigtede har alle nægtet sig skyldige.

Pengene er ifølge anklagemyndigheden i årene 2008-2016 strømmet gennem danske kommanditselskaber med konti i Danske Banks tidligere filial i Estland, der over en årrække lod milliarder af kroner strømme uhindret gennem konti, uden at banken førte den lovpligtige hvidvaskkontrol.

Danske Banks hvidvasksag blev afdækket af Berlingske i 2017 og 2018 og endte med at koste store dele af den daværende bankledelse jobbet. Selve hovedsagen mod Danske Bank efterforskes fortsat af den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) samt amerikanske og franske myndigheder, mens udløberen, K/S-sagen, altså nu behandles ved domstolene.

De flere end 40 kommanditselskaber, der blev benyttet i K/S-sagen, var enten oprettet af eller administreret af de tre sigtede, og anklagemyndigheden har altså mistanke om, at de sigtede faciliterede, at hvidvasken kunne finde sted.

K/Serne er ofte blevet udskældt, fordi de har muliggjort, at de ultimative ejere af selskaberne kan skjule sig bag anonyme selskaber i skattely. Derfor er selskabsformen af og til dukket op i sager om hvidvask og skattesvindel.

Skiftende regeringer har ad flere omgange forsøgt at stramme reglerne og give Erhvervsstyrelsen – der er ansvarlig myndighed for at registrere og føre tilsyn med danske selskaber – bedre redskaber til at opdage misbrug og svindel med blandt andet K/Ser.

»Kommanditselskaberne var for få år siden Det Vilde Vesten. Det var et område, der i dén grad savnede en stærk og intensiv kontrol. Og det er disse nye oplysninger med til at underbygge,« siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft med henvisning til anklager Rasmus Maar Hansens kommentar om den mangelfulde kontrol med selskaberne i K/S-sagen.

»Vild detalje«

SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, har fulgt hvidvasksagen tæt siden 2017. Oplysningen om det intime forhold mellem den ene sigtede og den ansatte i styrelsen kalder hun for »en vild detalje, som i mine øjne bare bekræfter, at myndighederne ganske enkelt ikke har styr på kommanditselskaberne«.

»Jeg har igennem ti år stillet et hav af spørgsmål til skiftende erhvervsministre om, hvorvidt kontrollen med kommanditselskaber var tilstrækkelig, og hver gang har jeg fået at vide, at der var helt styr på det, og at alle huller var lukkede. Og gang på gang er der alligevel dukket nye sager op, som viser, at det fortsat sejlede,« siger hun.

Den litauiske kvinde, der er sigtet i sagen, blev i 2020 i Retten på Frederiksberg idømt fire års fængsel i en anden sag om hvidvask for 166 millioner kroner. Hendes forsvarer har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger.

Berlingske har også forelagt oplysningerne for Erhvervsstyrelsen, der i en mail skriver:

»Erhvervsstyrelsen har ingen kommentarer til den verserende straffesag.«

Berlingske har ligeledes forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra den nu forhenværende ansatte i Erhvervsstyrelsen.