Hun har siddet varetægtsfængslet siden jul, og hun ville gerne have haft sin frihed igen, men Østre Landsret siger nej.
Derfor skal en 49-årig dansk kvinde af russisk afstamning, der er sigtet for hvidvask af 32 milliarder kroner, fortsat sidde varetægtsfængslet.
Det har Østre Landsret torsdag afgjort, skriver Ritzau.
Kvinden havde kæret byrettens afgørelse om fortsat fængsling til landsretten i håb om at blive løsladt. Men landsretten har altså stadfæstet byrettens afgørelse.
I december blev hun udleveret fra England, hvor hun er bosat. Hun er sigtet for at have deltaget i massiv hvidvask gennem Danske Banks nu lukkede filial i Estland.
Sigtelsen drejer sig om 32 milliarder kroner, der blev kanaliseret gennem en stribe danske kommanditselskaber, som var kunder hos Danske Bank.
Politiet bankede på
Kvinden, der nægter sig skyldig, har hele sagen igennem fastholdt, at den forretning, hun har bedrevet i Danmark, har været lovlig, og at hun var chokeret, da politiet bankede på hendes dør i England for godt to år siden.
Da hendes forsvarer, advokat Christian Kirk Zøllner, tirsdag i landsretten argumenterede for, at hun skulle løslades, medgav han, at der er et mistankegrundlag mod kvinden.
Men der er ingen grund til at tro, at hun vil stikke af fra en kommende straffesag. Eller at hun på fri fod vil fortsætte med den kriminalitet, hun er mistænkt for. Dermed er der ikke grundlag for varetægtsfængslingen, fremførte Christian Kirk Zøllner, der altså ikke havde held til at overbevise retten.
Aflytning af hendes telefon i 2020 viser, at hun efter flytningen til England fortsat har rådgivet især russiske forretningsfolk på en måde, som ifølge anklagemyndigheden antyder kriminalitet.
Dermed er der god grund til at tro, at hun vil fortsætte den kriminalitet, som hun er sigtet for, anførte anklagemyndigheden ifølge Ritzaus i retten torsdag.
Aflyttet samtale
I Danmark var kvinden frem til 2011 beskæftiget med at stifte og administrere selskaber. Der blev i vidt omfang benyttet direktører, som intet havde med driften at gøre. De leverede bare et par underskrifter. En af dem, en litauisk håndværker, blev direktør i over 100 selskaber.
Under en aflyttet samtale fra 2020 forklarer hun en russisk mand, hvem der kan indsættes som direktør.
»Det kan være svigermors yndlingschauffør, det kan være hvem som helst,« refererede en af anklagerne, senioranklager Rasmus Maar Hansen, i tirsdagens retsmøde.
Politiet mener, at de mange milliarder, der strøg gennem selskaberne, stammer fra lovovertrædelser i blandt andet Rusland. Selskabernes ejere er selskaber i kendte skattely.
Kærestelignende forhold
Under tirsdagens retsmøde, som Berlingske overværende, faldt en oplysning om, at en ansat i Erhvervsstyrelsen har haft et »kærestelignende forhold« til en anden sigtet i sagen, nemlig en litauisk kvinde.
Den nu forhenværende ansatte i Erhvervsstyrelsen har ifølge anklagemyndigheden bekræftet det intime forhold under en vidneafhøring. Berlingske har ikke kunnet få oplyst, hvornår og hvor længe forholdet har stået på.
Den ansatte har også oplyst, at han arbejdede med at registrere netop de kommanditselskaber – også kaldt K/Ser – som de sigtede ifølge anklagemyndigheden brugte til at hvidvaske over 30 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland.
