Elon Musk kæmper for at slippe for Twitter-kontrol
Tesla-topchefen vil ud af den aftale fra 2018, hvor en advokat først skal godkende hans opslag, så de ikke påvirker aktiekurserne. Eksperter vurderer, at det bliver en kamp op ad bakke.

Tesla-topchefen vil ud af den aftale fra 2018, hvor en advokat først skal godkende hans opslag, så de ikke påvirker aktiekurserne. Eksperter vurderer, at det bliver en kamp op ad bakke.

Verdens rigeste mand, serieiværksætteren Elon Musk, vil have lov til at skrive, hvad han vil på Twitter, uden at hans beskeder på forhånd skal godkendes af en advokat.
Derfor har den sydafrikanskfødte topchef for elbilproducenten Tesla og rumselskabet SpaceX bedt en domstol om at få afsluttet det forlig, som han i 2018 indgik med de amerikanske børsmyndigheder, SEC.