Den enes død, den andens brød.
Mens mange danskere river sig i håret over energiprisernes himmelflugt, er der vild fremgang hos landets dygtigste energihandlere.
Det viser senest et opsigtsvækkende regnskab for 2021 fra Aarhus-baserede Danske Commodities, der er landet torsdag morgen, og som smadrer samtlige selskabets tidligere rekorder.
Bundlinjen voksede i 2021 med intet mindre end 653 procent til 2.254 millioner kroner efter skat fra et resultat på 299,5 millioner kroner i 2020. Den hidtidige rekord stammer fra 2018 og lød på et overskud på 416 millioner kroner.
Resultatet betyder, at Danske Commodities næsten har fordoblet sin egenkapital til godt 4,7 milliarder kroner.
På toplinjen nåede virksomheden en bruttoomsætning på 240 milliarder kroner mod 88 milliarder kroner året inden. Det er dog svært at sammenligne denne type selskabers ofte enorme omsætningstal direkte med omsætningen i andre selskaber som eksempelvis A.P. Møller - Mærsk.
»2021 har været et skelsættende år for energimarkederne med hidtil uset markedsvolatilitet og historisk høje energipriser. Der kom en kraftig stigning i efterspørgslen efter corona, og kombineret med ekstreme vejrforhold, uforudsete forsyningsnedbrud og lave niveauer i gaslagrene har der været rigtig mange faktorer, som spillede ind,« siger administrerende direktør i Danske Commodities Helle Østergaard Kristiansen.
Forretningsmodellen går kort sagt ud på at handle med strøm og gas på tværs af landegrænser og udnytte udsving i priserne. Jo bedre den enkelte energihandler er til at forudse udviklingen og købe strøm og gas billigt og sælge dyrere et andet sted, desto flere penge tjener de.
I en meddelelse lagt ud sammen med regnskabet skriver selskabet, at energipriserne ved udgangen af 2021 havde nået »nye højder på op til ti gange det normale niveau«.
Topchefen forventer, at de høje energipriser og store udsving vil fortsætte gennem hele 2022. Og at Danske Commodities kommer til at levere mindst lige så gode resultater, som man netop har fremlagt for 2021.
I år har Ruslands invasion af Ukraine sat de europæiske energimarkeder endnu mere under pres, end de allerede var. Senest med en igangværende armlægning om, hvorvidt EU-landene skal til at betale for de store mængder russisk gas, man importerer, i rubler. Det har også været på tale simpelthen at forbyde import af russisk energi til EU, hvilket medlemslandene dog ikke er nået til enighed om.
»Det er fuldstændig forfærdeligt at se, hvad der sker i Ukraine. Sådan tror jeg, at vi alle sammen har det. I 2021 var volatiliteten i markederne skabt af vejrforhold, forbrug og produktion. I 2022 har vi set stor volatilitet på grund af de samme tre faktorer, men der er nu også kommet en fjerde faktor ind, som er politik,« fortæller Helle Østergaard Kristiansen.
Snak om særskat på overnormale profitter
Det er langtfra kun Danske Commodities, som tjener mere end almindelig godt på de ekstreme forhold.
En rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at energiselskaberne i EU vil få et samlet ekstra overskud på 1.500 milliarder kroner som følge af de forhøjede priser.
Både IEA og EU-Kommissionen har foreslået at indføre en midlertidig særskat på energiselskabernes såkaldt overnormale profitter.
Da energikæmpen Ørsted i starten af februar fremlagde sit årsregnskab for 2021, havde hovedforretningen inden for havvind klaret sig dårligere end forventet.
Til gengæld havde forretningsbenet Bioenergy & Other, hvor man blandt andet handler med strøm og gas, med Ørsteds egne ord klaret sig »exceptionelt godt« i 2021 og var med til at trække hele regnskabet op.
For en uges tid siden kunne den Aarhus-baserede energihandler InCommodities, der er stiftet af en udbrydergruppe fra Danske Commodities, så fremlægge det, de selv beskrev som »det bedste resultat nogensinde for en dansk energihandler«.
Regnskabet viser, at InCommodities kom ud af 2021 med et overskud på 813 millioner kroner efter skat mod 197 millioner kroner i 2020.
Op i en ny liga
Den norske energikæmpe Equinor – det tidligere Statoil – købte i 2019 Danske Commodities af stifteren Henrik Lind for tre milliarder kroner. I den forbindelse har nordmændene flyttet hele deres elhandelsforretning samt gaslagerportefølje over til det danske selskab.
»Vi er simpelthen kommet op i en ny liga som selskab, hvilket blandt andet er sket i kraft af, at vi er blevet en del af Equinor. Vi har en helt anden finansiel robusthed, end vi har haft tidligere. Med de prisniveauer, vi ser, er adgang til likviditet simpelthen essentiel. Og den har vi med Equinor i en helt anden målestok end tidligere,« siger Helle Østergaard Kristiansen.
I et samfundsperspektiv står rigtig mange danskere – og indbyggere i andre lande – rådvilde og kigger ind i vanvittige energiregninger, mens I her sort på hvidt scorer fuldstændig vildt på den samme situation – hvad tænker om det?
»Jeg vil sige det sådan, at der har aldrig været et større behov for virksomheder som Danske Commodities, end der er i dag. Vi går ind og balancerer et marked med enorme udsving og bringer likviditet til markedet. Samtidig er vi med håndteringen af 7.000 megawatt (MW) vedvarende energi i Europa aktive i at bringe den grønne strøm ud i markedet, der er med til at gøre investeringer profitable. Den opgave har aldrig været vigtigere, end den er lige nu,« siger Helle Østergaard Kristiansen.
Danske Commodities har blandt andet fået til opgave at skulle balancere en del af strømmen fra verdens største havvindmøllepark ved navn Dogger Bank, som Equinor sammen med britiske SSE Renewables skal bygge i britisk farvand.
