Europa ruster sig til at lukke helt for importen af gas fra Rusland, og det er realistisk, at vi kan være helt ude af den russiske gasklemme om et halvt år.

Det kunne klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) meddele efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag. Her kunne han også fortælle, at EU er på vej med en plan, som er udarbejdet på baggrund af en analyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Men et 100 procents farvel til russisk gas om et halvt år vil med stor sandsynlig have store omkostninger i form af rationeringer på gas til europæisk industri, herunder også danske virksomheder, advarer administrerende direktør, Lars Aagaard, fra Dansk Energi.

»Hvis EU med uafhængighed mener, at der ikke skal være russisk gas i rørene om et halvt år, så kan man godt gøre det. Men det kommer ikke uden konsekvenser,« siger Lars Aagaard.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at vi helt kan slippe af med den russiske gas på et halvt år, uden at det kræver, at nogle af dem, der i dag får gas på erhvervssiden, vil få at vide, at de får noget mindre gas. De behøver ikke lukke, men det kan være, at de kun får halvdelen eller 75 procent af den gas, de plejer,« siger Lars Aagaard.

Han understreger, at vi i Danmark skal huske på, at vi står i en noget lettere situation end mange europæiske lande, hvor industrien eller varmeforsyningen er langt mere afhængig af gas, og hvor de ikke har egen produktion af naturgas eller biogas:

»Der er ikke meget ved, at vi kan tage et varmt brusebad i Danmark, hvis europæisk industri må lukke ned, og økonomien går i stå.«

I 2021 importerede EU 155 milliarder kubikmeter gas fra Rusland, hvilket svarer til 40 procent af det samlede forbrug. Lige nu er andelen dog helt nede på 24-25 procent.

Det europæiske energiagentur har i sine forslag taget udgangspunkt i sidste års import af russisk gas. De kommer med ti anbefalinger, som de mener er realistiske, hvis man vel at mærke ikke skal gå på kompromis med ambitionerne på klimaområdet.

Forslagene vil samlet føre til en reduktion af russisk import på 50 milliarder kubikmeter eller rundt regnet en tredjedel. Hvis politikerne er villige til at slække på klimaambitionerne i en periode og fyre op for kul og olie, kan det lade sig gøre at halvere den russiske gasimport fra 155 milliarder kubikmeter i 2021 til omkring 75 milliarder kubikmeter i år.

Når Dan Jørgensen siger, at Europa kan være uafhængig af russisk gas om et halvt år, hænger det formentlig sammen med, at han tager udgangspunkt i den aktuelle importandel af russisk gas på omkring 25 procent.

Midlertidig skat på energiselskaber?

Hvad EU-Kommissionen når frem til i sin endelige plan, ved vi formentlig først efter weekenden, men analysen fra energiagenturet giver et fingerpeg.

Det mest kontroversielle forslag er formentlig at indføre en midlertidig særskat på de ekstra overskud, som energiselskaberne høster på grund af de høje energipriser – et overskud, der kan stige yderligere, hvis Europa skal gøre sig uafhængig af gas, fordi det kan få gaspriserne til at stige endnu mere. Ifølge IEA kan selskaberne, som priserne er nu, se frem til et ekstra overskud på helt op til 200 milliarder euro.

Ifølge Reuters, der har set et lækket udkast til EU-Kommissionens plan, har kommissionen taget forslaget til sig og lægger op til, at de enkelte lande kan indføre en særskat. I Danmark vil en sådan skat blandt andet kunne ramme Ørsted.

Pengene skal bruges til at investere i grøn omstilling, tiltag, som mindsker gasforbruget og støtte til de svageste elkunder i EU, som bliver ramt af høje energipriser.

Derudover foreslår agenturet blandt andet, at der sættes yderligere tempo på udfasningen af gasfyr, som kan skiftes ud med varmepumper eller fjernvarme.

Samfundssind er også at skrue ned for varmen

Og så vil agenturet forsøge at genoplive det samfundssind, som europæerne udviste under coronakrisen, ved at få os alle til at skrue ned for varmen.

For hver grad, europæerne skruer termostaten ned, sparer vi ti milliarder kubikmeter naturgas, fastslår IEA.

Blandt de øvrige forslag er et stop for nye gaskontrakter med russiske Gazprom, der står for hele eksporten af gas til Europa. Det vil i sig selv skære 12 procent af importen af gas fra Rusland.

I stedet skal EU skrue op for importen af gas via rørledninger fra Norge og Aserbajdsjan og sætte turbo på importen af flydende naturgas (LNG).

Målet er at opbygge store gaslagre hen over sommeren, hvor gasforbruget i Europa i forvejen er lavt.

IEA anbefaler også at udskyde nedlukning af atomkraftværker og fyre endnu mere med biomasse. Derudover bør de europæiske politikere sætte ekstra fart på etablering af sol- og vindmølleparker – på den helt korte bane ved at skære ned i bureaukratiet og speede godkendelsesprocesserne op.

Kan varmepumper få os ud af russisk gaspine?

Ifølge EUs energiforordning, som regulerer, hvad der sker, hvis der opstår gasmangel, står private husholdninger, mindre virksomheder og samfundskritiske institutioner som for eksempel hospitaler først i køen, hvis der opstår mangel på gas.

Men det betyder – som det fremgår at energiagenturets forslag – ikke, at private ikke kan blive bedt om at bidrage til at få sat i en prop i energiafhængigheden af Rusland.

Herhjemme vil det ifølge Lars Aagaard fra Dansk Energi være nærliggende at forcere udskiftningen af de knap 400.000 gasfyr, som findes i private hjem.

»Man vil nok lede efter noget på forbrugssiden, som man kan få væk. I Danmark kunne vi jo for eksempel lave en skrotningsordning for gasfyr. I dag har vi en ordning, hvor alle kan søge, men ikke er sikre på at få. Det ville nok rykke lidt hurtigere, hvis det var en skrotningsordning med garanti for at få,« siger han.

Lars Aagaard tror dog ikke på, at det er realistisk – og heller ikke nødvendigt – at udskifte alle knap 400.000 gasfyr på en gang.

Samme holdning har Tekniq Arbejdsgiverne, som repræsenterer omkring 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Efterlyser tilskudspulje, der ikke løber tør hele tiden

Tekniq Arbejdsgiverne efterlyser en langsigtet afklaring af tilskudsmulighederne og tydelige udmeldinger om fjernvarmeplaner for de mange boligejere, som i øjeblikket overvejer at udskifte deres gasfyr med en varmepumpe i lyset af krigen i Ukraine og diskussionen om dansk gasimport fra Rusland.

Sidste år steg salget af luftvand-varmepumper med 50 procent, og organisationen vurderer på baggrund af de tal, at det frem mod 2027 vil være muligt at skrotte 200.000 til 250.000 olie- og naturgasfyr.

»Vi kan se en kraftigt stigende interesse for varmepumper. En udvikling, der er blevet forstærket efter Ruslands angreb på Ukraine,« siger Troels Hartung, chefkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

Skal den udvikling forceres, kræver det, at politikerne etablerer en tilskudpulje, som ikke hele tiden løber tør. Og så kræver det, at den enkelte boligejer får klar og direkte besked om, hvorvidt de kan forvente at få adgang til fjernvarme indenfor de nærmeste år, og hvad prisen er.

Troels Hartung forventer, at de 1.200 installatører, som i dag er uddannede til at sætte varmepumper op, vil installere omkring 25.000 varmepumper, som det ser ud nu. Men hvis situationen kræver det, vil de have kapacitet til mere.

»De vil kunne installere op til omkring 50.000 varmepumper i løbet af i år, men det kræver, at rammevilkårene er de rigtige. Og så kræver det, at producenterne af varmepumper kan følge med. Det kan godt komme til at knibe, selvom de arbejder på at udvide produktionen rundt omkring. Men 50.000 varmepumper vil også kunne give en vis reduktion,« siger Troels Hartung.

Industrien venter på politikerne

Skulle der opstå mangel på gas, sådan som Lars Aagaard fra Dansk Energi frygter, hvis EU vælger at gå efter en 100 procents afvikling af gas fra Rusland, er det de store gaskunder, der først bliver ramt.

I Danmark vil det sige 65 virksomheder, som tilsammen bruger 20 procent af gassen. Det drejer sig blandt andet om en række fødevarevirksomheder som Arla, Danish Crown, Carlsberg, flere kartoffelmelsfabrikker og om leverandører af byggematerialer som Rockwool og Randers Tegl.

De 65 virksomheder har de seneste par uger været i gang med at udarbejde beredskabsplaner for, hvad de skal gøre, hvis naturgasforsyningerne fra Rusland af den ene eller anden grund bliver afbrudt. Lige nu og her vil det nemlig betyde gasmangel i det europæiske system, og så vil det være disse virksomheder, der holder først for.

Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi, er da også først og fremmest fokuseret på at få nødplanerne på plads. Den samlede danske nødplan skal sendes ned til EU-Kommissionen, som samler lignende nødplaner fra de andre EU-lande.

»Vi arbejder på at få udarbejdet vores nødplaner, og så afventer vi, hvad politikerne beslutter sig for i forhold til den fortsatte import af russisk gas. Men det er klart, at vi skal bruge tiden klogt frem mod den næste fyringssæson, så vi er mere robuste over for en eventuel mangelsituation,« siger han.

»Alt, hvad vi kan gøre bæredygtig hurtigt, tæller. Det kan for eksempel være at øge produktionen af biogas på de danske anlæg, eller at accelerere omstilling til varmepumper i de virksomheder, hvor det er muligt, ved at forbedre tilskudsmulighederne. I en absolut nødsituation kan vi også blive nødt til at ty til skifte til ikkebæredygtige løsninger som at fyre med olie,« siger Troels Ranis.