Knap tre milliarder kubikmeter.
Så meget naturgas bruges hvert år i Danmark. Størstedelen kommer fra den russisk statsejede energikæmpe Gazprom.
Men nu skal det være slut med russisk gas i Danmark. Det var et af hovedbudskaberne på et historisk pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet søndag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) varslede flere nybrud i dansk politik.
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kan vi være helt ude af den russiske gasklemme om et halvt år. Det sagde han efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag.
Det vil dog højst sandsynligt få store økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og private husstandes i forvejen tårnhøje varmeregning. Læs mere om det her.
Flere danske virksomheder har samtidig meldt klart ud, at de i tilfælde af et stop for import af russisk gas vil være tvunget til at skifte til andre og mere klimaskadelige energiformer som kul og olie for at overleve.
Derfor kan planen om at udfase brugen af russisk naturgas få konsekvenser for hastigheden af den grønne omstilling på den korte bane. På den lange bane håber flere dog, at der i Europa vil opstå en større villighed til at investere i vedvarende energikilder som for eksempel vind.
Læs mere om det her.
Kontroversiel kontrakt
I den seneste uge har danske Ørsted, hvor staten er hovedejer, været i hård modvind, efter det kom frem, at energiselskabet har en gaskontrakt med Gazprom, der løber til udgangen af 2030.
Aftalen betyder, at Gazprom i perioden 2011-2030 kan levere op til to milliarder kubikmeter gas om året til Ørsted, hvilket i omfang svarer til godt 70 procent af Danmarks nuværende årlige forbrug af naturgas. Til sammenligning importerede EU i 2021 i alt 155 milliarder kubikmeter gas fra Rusland.
Flere har opfordret Ørsted til at rive kontrakten over, hvilket dog ifølge topchefen Mads Nipper ikke kan lade sig gøre, da det risikerer at smadre Ørsted økonomisk på grund af kontraktens udformning. Han fremhæver samtidig, at konsekvenserne vil være så store, at det er et politisk ansvar i Danmark og EU, hvis man vil stoppe for importen af russisk gas.
Statsministeren og flere andre partier har afvist dansk enegang på området, og et samlet EU-forbud kan blive besværligt, fordi visse lande vil blive ramt væsentlig hårdere end Danmark. Tyskland og flere østeuropæiske lande er således væsentlig mere afhængige af den russiske gas end Danmark.
Torsdag afleverede Det Internationale Energiagentur, IEA, en analyse med en ti punktsplan, som skal øge Europas uafhængighed af russisk gas. Ifølge IEA kan de ti forslag implementeres i år. Hvis EU-landene gør det, så vil det i alt kunne skære en tredjedel af Europas gasimport fra Rusland, når man tager udgangspunkt i gasimporten i 2021.
I begyndelsen af næste uge vil Europa-Kommissionen komme med et udspil til, hvordan Europa kan blive helt uafhængig af den russiske gas inden næste vinter.
I den politiske aftale, der søndag blev præsenteret i Statsministeriet, er partierne bag enige om, at det skal undersøges, hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen, øge anvendelse afbiogas, fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad den vej kan bidrage til at afhjælpe Europas afhængighed af russisk gas.
Aftalepartierne er samtidig enige om hurtigst muligt at drøfte konkrete tiltag med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil.
