Efter skandalen: Falck er klar til at punge ud til Bios og 500 andre med penge i klemme

Falck lægger an til at betale kompensation til de parter, der kan dokumentere tab som følge af Falcks ageren i Bios-sagen. Ifølge selskabets administrerende direktør, Jakob Riis, er der op mod 500 kreditorer med penge i klemme.

topfoto
Adm. direktør i Falck Jakob Riis skal formentlig have det store checkhæfte frem, når der skal betales kompensation til Bios, Region Syddanmark og de mange andre, der har lidt tab som følge af Falcks skyggekrig mod det hollandske selskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Falck melder sig klar til at betale kompensation til Bios, Region Syddanmark og en stribe øvrige med penge i klemme. Så længe de vel at mærke kan dokumentere tab forårsaget af Falcks ageren mod Bios, efter at udbuddet om ambulancedrift i 2014 gik Falcks næse forbi og i stedet landede hos den hollandske konkurrent.

»Vi arbejder i øjeblikket på at finde en løsning for alle sagens parter – og dem er der en del af – der er Region Syddanmark, Bios' danske konkursbo, Bios i Holland, så er der en bank, der har udstedt en garanti, og så selvfølgelig Falck. Samlet løber det op mod små 500 kreditorer, som har udeståender med konkursboet,« siger Jakob Riis, administrerende direktør i Falck.

Efter Konkurrencerådets afgørelse i begyndelsen af februar iværksatte Falck, hvad de beskriver som et »selfcleaning-program«, der skal skubbe gang i en omfattende kulturændring i selskabet. Første punkt på dagsordenen er kompensation til de forurettede parter. Men Falck er ikke interesseret i at tage plads ved forhandlingsbordet med sagens parter enkeltvis.

»Vi arbejder på at finde en løsning, så mange af de gensidige krav kan fanges i én samlet aftale for alle parter. Hvis vi skal finde en løsning på den korte bane, så kræver det, at alle er enige om, hvordan vi løser det. Ellers kommer alle de forskellige krav til at cirkle rundt. Derfor arbejder vi på én universel løsning for alle parter,« siger Jakob Riis.

I Falcks regnskab for årets første kvartal kan man læse, at omsætningen er faldet med halvanden procent til 3,5 mia. kr. Det skyldes ifølge Falck færre abonnementer og frasalg. Det er særligt Falck Assistance – den afdeling, der yder vejhjælp til bilister – som halter bagefter, ligesom selskabets ambulancedrift også har tjent mindre end tidligere.

Falck har ikke afsat midler til kompensation

Falck har investeret et trecifret millionbeløb i at effektivisere og modernisere Falck, men har ifølge direktøren ikke afsat noget konkret beløb til de mange kompensationskroner, som selskabet står til at skulle af med.

»Selve erstatningsdelen er ikke noget, vi har hensat midler til. Det tager vi, når vi kender beløbets omfang,« siger Jakob Riis.

»Vi er i gang med at undersøge alt, hvad vi har liggende af data og e-mail, for at sikre, at der ikke er andre enten nuværende eller tidligere sager. Hvis der er, ønsker vi at blive bekendt med dem, så vi kan håndtere dem og komme videre,« siger Jakob Riis.

Konkurrencerådet præsenterede i februar sin længe ventede afgørelse, der tog stilling til, hvorvidt Falck udnyttede sit monopol i Danmark til at blokere for hollandske Bios' indtog på dansk jord. Rådets dom var klar: Falck misbrugte sin stilling, og sagen er blevet overdraget til Bagmandspolitiet, der nu skal tage stilling til, hvorvidt der skal rejses sigtelser.

Efter at Falck i sensommeren 2014 tabte udbuddet om ambulancedrift i Region Syddanmark, iværksatte man ifølge Konkurrencerådet en »overordnet strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked ved at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads (...)«.

Via en gruppe på Facebook, brug af kommunikationsbureauer, mobilisering af medarbejdere, nyhedsmail, påvirkning af medier og politikere orkestrerede Falck en kampagne, der ifølge Konkurrencerådet bidrog til at ekskludere Bios fra det danske marked. Navnlig manglen på reddere blev hurtigt det største problem for det hollandske selskab, og her gjorde Falck sig store anstrengelser for at afholde egne medarbejdere og øvrige fra at skifte selskab, fremgår det af rådets afgørelse.

Kampagnen var en af årsagerne til, at bestyrelsen i Falck i slutningen af 2016 fyrede de to topchefer Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen.

Ledelsen undsiges

Jakob Riis har gentagne gange undsagt den tidligere ledelse, og han har tidligere udtalt, at omfanget af problemer var markant større, end han havde ventet, inden han takkede ja til jobbet.

Jakob Riis beskriver den fremadrettede proces som »en hel kulturrejse«. Direktøren mener, at Falck har nogle »fantastiske værdier«, som i højere grad skal italesættes i den interne kommunikation.

De skal have fjernet nogle af de unoder, »der kan opstå, når man ikke arbejder intensivt med sin kultur i en organisation«. Ansatte i Falck står ofte i krisesituationen, hvor det er essentielt, at de ansatte til enhver tid har hinandens støtte. Men den kultur er ifølge Jakob Riis fulgt med ind internt i organisationen. Og det skal der sættes en stopper for.

»Vi skal have fundet to gear, når vi er på skadestedet og internt i organisationen. De to ting har flydt lidt sammen. Den tilgang er ikke god, når man har personalemæssige udfordringer og skal besætte en stilling, så skal man ikke bare kigge mod den første og bedste løsning. Så ender det som et spørgsmål om, hvem der kender hvem. Vi skal være en arbejdsplads, hvor alle kan udvikle sig og er klar over, at tingene foregår efter bogen,« siger Jakob Riis.