Den amerikanske IT-gigant Google er ubestridt et af verdens mest succesrige selskaber, og Google sidder faktisk endnu stærkere på det europæiske marked end det amerikanske. Men 2017 var også året, hvor EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav Google en rekordbøde på hele 18 mia. kroner, og her i begyndelsen af 2018 trækker det op til yderligere uvejr for Google i Europa.
Google har anket rekordbøden til EU-Domstolen, fordi selskabet ikke mener, at det har gjort noget forkert.
Men Google har samtidig ændret sin visning af søgeresultater inden for shopping for at undgå kæmpestore dagbøder fra Vestager, der vil være konsekvensen, hvis den danske EU-kommissær konkluderer, at Google fortsat misbruger sin dominerende markedsposition til at forvride konkurrencen.
Mulige dagbøder på 95 mio. kr.
De selskaber, der oprindeligt klagede over Google, er ifølge Margrethe Vestager slet ikke tilfredse med Googles nye visning af søgeresultater.
»Jeg er begyndt at mødes med nogle af de selskaber, som forventede at få fordele af beslutningen, altså at de igen kunne blive fundet frem for at optræde i gennemsnit på side fire i et søgemønster. Og når jeg mødes med dem, hører jeg, at de ikke er glade for den måde, som Google implementerer det på. De er ikke tilfredse,« siger hun.
Kommissæren understreger, at hun endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt Google med sin nye visning af søgeresultater har adresseret de bekymringer, som førte til rekordbøden. Men hvis konklusionen bliver, at Google fortsat skævvrider konkurrencen ved at fremhæve sine egne produkter frem for konkurrenternes, vanker der enorme dagbøder.
Vestager kan nemlig idømme Google dagbøder på op til fem procent af den daglige, globale omsætning i Googles moderselskab Alphabet, hvis EU-Kommissionen kan bevise, at Google ikke overholder påbuddet. Med en daglig omsætning i tredje kvartal på 300 mio. dollar svarer fem procent til 15 mio. dollar eller ca. 95 mio. kroner i potentiel dagbøde.
Og hos den britiske prissammenligningstjeneste Foundem, der tilbage i 2009 skød gang i hele Google-sagen med en klage til EU- Kommissionen, er man ikke i tvivl om, at søgegiganten fortsat skævvrider konkurrencen.
»Google har stadig ikke sikret en fair konkurrence med lige vilkår. Ændringerne er alene et røgslør,« siger Shivaun Raff, der er direktør for Foundem, i en kommentar til Googles nye måde at vise søgeresultater på.
Den britiske direktør hos prissammenligningstjenesten Kelkoo, Richard Stables, deler den vurdering.
»Vi får stadig ingen volumen, så der er ikke tale om en løsning,« siger han til den britiske avis The Telegraph.
Kritikken preller dog af på Google.
»Selv om vi med al respekt er uenige i beslutningen og har appelleret den, har vi også gennemført ændringer som krævet af EU-Kommissionen for at sikre ligebehandling af konkurrenter. Vi fastholder, at vores opfindelser inden for onlineshopping har været gode for kunder, detailhandlere og konkurrencen generelt,« siger Mark Jansen fra Googles Bruxelles-kontor.
Vigtigste sag venter
Google har dog også en anden hovedpine. For Margrethe Vestager er i gang med at undersøge Google i to andre sager om styresystemet Android og søgeannoncering, og i begge sager er de foreløbige konklusioner, at Google overtræder EUs konkurrenceregler.
»Vi er nødt til at følge aktivt med i, hvad der foregår, så det ikke løber os af hænde, og der kommer til at foregå nogle ting på nogle markeder, som er præget af en meget stærk stilling, der ikke er til forbrugernes fordel,« siger Margrethe Vestager.
En række eksperter har tidligere vurderet, at Android-sagen – hvor Google beskyldes for at tvinge mobilproducenter til at placere Google-tjenester centralt på mobilskærmene – kan få endnu større konsekvenser for Googles måde at drive forretning på end Shopping-sagen. Android er nemlig verdens mest anvendte mobilstyresystem og ligger på over 86 procent af alle fabriksnye smartphones i verden.
Forventningen er, at Margrethe Vestager vil træffe beslutning i begge de to sager i løbet af 2018.
