EUs hammer rammer igen en af de store IT-giganter, som nu må betale 997 millioner euro eller 7,4 milliarder for ikke at have opført sig anstændigt men betalt Apple for at holde konkurrenterne ude af både iPhones og iPads.
Det er den amerikanske producent af chips til især mobiltelefoner, Qualcomm, som skal til lommerne for at have misbrugt sin markedsdominant.
Det meddelte EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, onsdag formiddag i Bruxelles.
»Chips er vitale komponenter i smartphones og tavle-PCer, og Qualcomm var dengang den største producent af chips til 4G-mobilnettet og sad på omkring 90 procent af markedet. Qualcomm betalte milliarder af dollars til Apple for ulovligt at udelukke rivaler i over fem år,« fastslog Margrethe Vestager på et pressemøde.
Truede Apple med at trække penge tilbage
Hun slog fast, at bødens størrelse »afspejler alvorligheden og længden« af Qualcomms aftale med Apple.
»Det skal samtidig skræmme markedsspillere fra at gå ind i tilsvarende, konkurrenceforvridende aftaler i fremtiden. Gør det ikke!« lød formaningen.
Margrethe Vestager forklarede, at EU-Kommissionen undervejs fik interne dokumenter fra Apple, som går fri i sagen.
»Vi fik interne dokumenter fra Apple, som seriøst overvejede at skifte fra Qualcomm til Intel (verdens største chipproducent, red.). Det ville have kostet Apple masser af penge, fordi Apple så skulle betale nogle af pengene tilbage, hvis Apple valgte at skifte. Qualcomm betalte Apple milliarder af dollars for, at Apple holdt sig til Qualcomm, og Qualcomm slog fast, at det ville koste Apple dyrt, hvis Apple valgte chips fra Intel eller andre leverandører. Derfor var det først sent i 2016, da aftalen med Qualcomm var ved at udløbe, at Apple begyndte at vælge noget fra Intel,« forklarede konkurrencekommissæren og bekræftede, at markedet har ændret sig siden, og at der er kommet langt mere konkurrence.
Qualcomm valgte onsdag eftermiddag at appellere bøden og dermed bringe den for EU-Domstolen, som er EUs øverste, juridiske myndighed.
»Qualcomm er stærkt uenig i beslutningen og vil øjeblikkeligt appellere den,« hedder det i en officiel meddelelse fra Qualcomm, som understreger, at beslutningen ikke påvirker forretningen.
Afgørende vigtigt for smartphones
Qualcomm, der lige nu har en markedsværdi på 101,2 milliarder dollars, konkurrerer på chipmarkedet med blandt andre Intel, Nvidia, Samsung og svenske Ericsson og har med sine Snapdragon-processorer fået fat i en god bid af smartphonemarkedet.
Sagen har kørt siden 2015, hvor EU-Kommissionen anklagede Qualcomm for konkurrenceskadelig virksomhed.
EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, forklarede i december 2015 på en konference i København om det digitale, indre marked, hvorfor noget så tilsyneladende nørdet som computerchips er afgørende vigtige.
»Chipsæt gør det muligt for telefonerne at tale med mobilnettene. Derfor undersøger vi, om Qualcomm har optrådt unfair ved at holde konkurrenterne ude fra at levere chipsæt. Hvis man holder markederne åbne, giver det mulighed for konkurrence - og 500 millioner kunder er værd at række ud efter,« sagde hun med henvisning til indbyggertallet i EU.
Flere sager på vej
Konkurrencebøden, der udgør 4,9 procent af Qualcomms omsætning for 2017, kunne i teorien blive på helt op til ti procent af den årlige omsætning på 22,2 milliarder dollars (næsten 135 milliarder kroner) i 2017.
Apple sagsøgte for et år siden Qualcomm for næsten en milliard dollars i en strid om patenter, og den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) er ligeledes i gang med at undersøge Qualcomms aftaler med Apple. Det kommer på et dårligt tidspunkt for Qualcomm, som kæmper mod konkurrenten Broadcoms fjendtlige overtagelsesforsøg. Broadcom har budt 103 milliarder dollars for Qualcomm.
Qualcomm er stiftet i 1985 og har hovedsæde i San Diego i det sydlige Californien på den amerikanske vestkyst. Qualcomm havde i 4. kvartal 2017 en omsætning på 5,9 milliarder dollars og en indtjening på 0,2 milliarder dollars - især indtjeningen var væsentligt mindre end et år tidligere, hvor den lå på 1,6 milliarder dollars.
Den næste, store teknologisag, der skal afgøres af den danske konkurrencekommissær, er nok den mest afgørende af dem alle, nemlig sagen om Googles kontrol over mobilstyresystem Android, der ligger på 86 procent af alle nyproducerede smartphones i verden. Margrethe Vestager har allerede officielt anklaget Google for at forvride konkurrencen på mobilområdet, fordi Google kræver af mobilproducenterne, at de skal installere bestemte Google-tjenester og -apps på fremtrædende pladser på deres mobiltelefoner. Google selv har afvist anklagerne.
