Det er på ingen måde slut. Dataforbruget på mobilnettene fortsætter med at eksplodere og vil vokse med i gennemsnit 38 procent om året i de næste fem år, så mobilselskaberne får noget at tænke over - for hvordan skal fremtidens mobilabonnement skrues sammen?
Hvor hver aktiv smartphone i Vesteuropa i dag bruger i gennemsnit 4,1 gigabyte data om måneden, vil forbruget i 2023 være helt oppe på 28 gigabyte data. Dermed vil den samlede datatrafik på de vesteuropæiske mobilnet vokse fra i dag 1,8 exabyte (et ettal med 18 nuller bagefter) om måneden til 12 exabyte om seks år. Det svarer til seks og en halv gang så meget som i dag.
Film og TV fylder langt det meste - og endnu mere fremover
Det fremgår af den halvårlige »Ericsson Mobility Report«, som den svenske mobilkoncern Ericsson står bag. Omkring 40 procent af verdens mobiltrafik suser gennem Ericsson-udstyr, og koncernen er da også verdens største leverandør af mobilt isenkram, fraregnet selve telefonerne.
I Vesteuropa har vi det næststørste mobildataforbrug i verden, kun overgået af Nordamerika.
Lige nu er det - fortsat - film og TV, som får mængderne til at vokse så eksplosivt. De 15-24-årige streamer 2½ gange mere end dem over 45 år, men alle ser mere film og TV og i stadig højere billedkvalitet. Også 360-gradersvideo, som er en del af oplevelsen med den virtuelle virkelighed (»virtual reality« eller VR), vinder frem, og sådan en optagelse sluger fire-fem gange større datatrafik end en normal YouTube-videofilm i samme opløsning. På verdensplan vil mobildatatrafikken derfor i 2023 runde 110 exabyte om måneden, forudser Ericsson, og der er ingen udsigt til, at streamingforbruget vil tage spor af.
75 procent af al mobildatatrafik på verdensplan vil i 2023 være film- og TV-streaming. I dag er den 55 procent.
»Jeg vil også på nettet...«
Fremover vil tilkomsten af 5G-mobilnet dog også spille en central rolle. Hvor de hurtigste mobilnet - målt på dataoverførselshastigheden - i dag er 4G, som dækker store dele af Danmark, bliver 5G næste skridt i udviklingen. På 5G-nettene, som på grund af de store omkostninger ventes at blive et byfænomen og altså næppe vil række ud i landområderne med færre husstande, er forsinkelsen minimal og kapaciteten langt større. Dermed kan det meget omtalte »Tingenes Internet« få lov til at udvikle sig. Her kobles alskens dimser og dingenoter, følere og målere, robotter, kameraer og selvkørende biler på internetforbindelsen over mobilnettet og afleverer og modtager i massevis af oplysninger i realtid. Ud over den nuværende tale- og datatrafik, naturligvis.
Mange ting har dog allerede gået internetforbindelse, for det kan de udmærket på 4G-nettet. Anslået er 120 millioner ting og sager lige nu koblet på nettet i Vesteuropa, men det tal vil stige til 410 millioner i 2023, forventer Ericssons eksperter.
Det er også et område, som der er store penge i. Meget store. I 2026 vil markedet for Tingenes Internet i Vesteuropa være på omkring 936 milliarder kroner (150 milliarder dollars), lyder vurderingen, og det er inden for alle brancher, at der kan tjenes penge ved at være kreativ og dygtig til at tage den nye teknologi i brug.
Premieren vil stå i 2019 - i begrænset omfang
5G mangler endnu de sidste godkendelser, før alle er helt enige om teknikken, således at alt udstyr vil virke overalt i verden, bare det »forstår« 5G. De første 5G-mobilnet - som med stor sandsynlighed mere vil være et shownummer i meget begrænsede områder - ventes at kunne åbne formentlig sidst i 2019. Først i 2020 vil større områder blive 5G-dækket.
Ericsson forventer dog, at en milliard 5G-abonnementer vil være aktive i 2023. Heraf vil 16 procent af vesteuropæerne have et 5G-abonnement.
Lige nu er der i Vesteuropa 520 millioner aktive mobilabonnementer, heraf de 400 millioner på smartphones, som er de store dataslugere. I 2023 vil der være 560 millioner aktive, vesteuropæiske mobilabonnementer, heraf 480 millioner smartphones.
