Det ved vi om de frafaldne sigtelser mod tidligere topchefer i Danske Bank

I sidste uge kom det frem, at Bagmandspolitiet (SØIK) har besluttet at frafalde sigtelserne mod de tre tidligere direktionsmedlemmer i Danske Bank, Thomas Borgen, Henrik Ramlau-Hansen og Lars Mørch. Dermed er der ikke længere nogen enkeltpersoner sigtet i Danmark i sagen om hvidvask gennem bankens estiske filial, efter at SØIK tidligere i år droppede sigtelserne mod seks andre tidligere ledende medarbejdere i banken. Selve banken er dog fortsat sigtet i sagen, som Berlingske har afdækket siden 2017. Her kan du få svar på de centrale spørgsmål: Er den tidligere ledelse nu renset? Eller har SØIK spillet fallit? Og hvad betyder beslutningen for sagen mod banken?

Thomas Borgen, daværende topchef i Danske Bank, ved fremlæggelsen af bankens advokatundersøgelse i 2018. Bagmandspolitiets sigtelse mod ham frafaldet, men nu venter andre retsopgør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hvad er SØIKs begrundelse for at frafalde sigtelserne mod de tre tidligere direktører?

For at kunne løfte sagerne mod de tidligere direktionsmedlemmer ville det kræve, at SØIK kunne føre bevis for, at de pågældende handlede groft uagtsomt. Og dét har SØIK trods flere års efterforskning og gennemgang af tusindvis af siders materiale ikke fundet tilstrækkeligt med beviser for, oplyste fungerende chef for SØIK Per Fiig forleden til DR:

»I denne sag har vi foretaget en meget omfattende og grundig efterforskning med en række forskellige efterforskningsskridt – blandt andet har vi indhentet en stor mængde dokumentbeviser, vi har afhørt en række personer, og vi har gennemgået et meget omfattende materiale.«

»På den baggrund er det SØIKs samlede, juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen,« lød det fra Per Fiig, der ikke har ønsket at uddybe beslutningen over for Berlingske.

Hvorfor valgte SØIK i første omgang at sigte de tidligere direktionsmedlemmer?

Berlingske kunne allerede i 2017 og 2018 fortælle, at der tidligt i forløbet blev givet detaljerede advarsler til koncernledelsen i Danske Bank om de ulovlige forhold i den estiske filial. Dette blev yderligeret bekræftet, da Finanstilsynet og bankens egne advokater, Bruun & Hjejle, senere i 2018 fremlagde deres respektive undersøgelser af sagen. Det var på denne baggrund, at SØIK sigtede de tidligere topfolk.

Den tidligere topledelse har undervejs fået kritik på en række fronter: Den reagerede utilstrækkeligt på konkrete advarsler fra en intern whistleblower, briten Howard Wilkinson, samt bankens egen Interne Revision. Den overså gennem flere år åbenlyse faresignaler såsom den estiske filials enorme indtjening og flere korrespondentbankers opsigelse af samarbejdet.

Topledelsen havde ligeledes forsømt at etablere tilstrækkelige hvidvaskkontroller i koncernen, konkluderede bankens advokatundersøgelse. Og selv da alle alarmklokker bimlede for fuld kraft i 2014 og 2015, valgte topledelsen en langsom frem for en hurtig afvikling af porteføljen med direkte henvisning til, at kunderne var ekstremt indbringende for banken, hvilket blandt andet Finanstilsynet har kritiseret.

Hvorfor har SØIK ikke kunnet løfte bevisbyrden for grov uagtsomhed?

Det er ikke klart ud fra hvidvaskloven, hvad der præcis skal til for, at anklagemyndigheden kan bevise grov uagtsomhed. Og SØIK ønsker ikke at uddybe dette. Men sagens samlede materiale peger på, at der trods den daværende ledelses svigt er formildende forhold:

Eksempelvis står det klart, at selvom den daværende ledelse nok handlede for sent og for langsomt, så handlede den trods alt. Eksempelvis forsøgte man på baggrund af advarslerne at kortlægge, hvor galt det stod til i Estland. Man iværksatte ad flere omgange interne og eksterne undersøgelser af porteføljen og kontrolmiljøet i Estland.

Topchef Thomas Borgen reagerede for eksempel på advarslerne ved i e-mails at anbefale en »kontrolleret afvikling«, mens direktionsmedlem Lars Mørch talte for både undersøgelser og nedlukning af porteføljen.

Det taler også til den daværende ledelses forsvar, at det samlede billede af den estiske filial, som ledelsen fik præsenteret, mildest talt var grumset. Rapporterne om den estiske filials kunder fra bankens Interne Revision pegede ikke i en entydig retning, hvilket blandt andet bankens advokatundersøgelse har behandlet. Det samme gjaldt de eksterne konsulenters konklusioner. Dertil kom, at den estiske filials egne beskrivelser af kunderne og kontrollen var decideret usande. Samtidig vurderede bankens interne juridiske eksperter ikke, at forholdene var så grelle, at de burde politianmeldes.

Dette kan undre i dag, hvor selv bankens egne advokater har slået fast, at samtlige kunder i porteføljen var mistænkelige. Men for topledelsen i Holmens Kanal var det billede af den estiske filial, som deres egne eksperter præsenterede for dem i 2014 og 2015, altså ikke entydigt.

Endelig er det en formildende omstændighed for den daværende direktion, at den trods alt med tiden selv fik lukket den problematiske portefølje ned. Ganske vist skete det først efter massivt pres fra især det estiske finanstilsyn. Og ganske vist strakte oprydningen sig over mere end to år, før den i begyndelsen af 2016 var færdiggjort. Men det skete dog – trods åbenlys modstand fra ledelsen i den estiske filial, der i samme ombæring blev fjernet.

Hvilken betydning har de frafaldne sigtelser for sagen mod banken?

Det ligger fast, at Danske Bank over en årrække har brudt hvidvaskreglerne. Dette har både bankens egne advokater og Finanstilsynet fastslået. Banken har ikke ført den lovpligtige kontrol med titusindvis af kunder i den estiske filial – og hundredtusindvis af transaktioner af enorme milliardbeløb. På den baggrund vurderer myndigheder i en række lande, om banken som juridisk enhed kan og skal idømmes en bøde. Det drejer sig om Estland, USA, Frankrig og Danmark.

Der er dog mange og komplekse juridiske spørgsmål i spil på tværs af landegrænser: Mangelfuld daværende lovgivning, spørgsmål om rette jurisdiktion og beviser for såkaldte førforbrydelser er blot nogle af de forhold, som myndighederne i de forskellige lande skal vurdere, før der eventuelt kan rejses tiltale eller uddeles en bøde.

Det er endnu uklart, hvornår og hvordan disse efterforskninger ender, men det er værd at bemærke, at myndighederne i Sverige og Holland har uddelt bøder på flere milliarder kroner for lignende forhold til Swedbank, SEB og ABN Amro.

Udover sagen mod banken efterforskes en række tidligere ansatte i den estiske filial af Estlands anklagemyndighed for medvirken til hvidvask og bestikkelse.

Er den tidligere ledelse nu endegyldigt gået fri?

Med de frafaldne sigtelser risikerer den tidligere ledelse nu ikke længere et strafferetligt ansvar i Danmark. Tidligere topchef Thomas Borgen døjer dog fortsat med en stribe civile søgsmål, som en række investorer har rejst mod ham og banken i Danmark og USA. De kræver erstatning for bankens kraftigt faldende aktiekurs undervejs i forløbet og mener blandt andet, at Borgen bærer et ansvar for bankens mangelfulde hvidvaskkontrol.

Udfaldet og tidsperspektivet i disse sager er ukendt.