Den glubende appetit på nyt elektronikgrej, smartphones, bærbare PCer og elektriske biler har skruet priserne på en af de allervæsentligste ingredienser, nemlig batteriet, i vejret. På et år er den blevet fordoblet.
Og det agter det sydamerikanske land Bolivia at udnytte. I det hjørne af verden, hvor Bolivia, Chile og Argentina mødes, findes 75 procent af alle forekomster i verden af det nye guld, litiumkarbonat, en kemisk blanding skabt ved hjælp af litium, der udvindes ligesom salt. Det farveløse saltstof, litiumkarbonat, er den vigtigste bestanddel i litium-ion-batterier, som både er lettere og bedre til at holde strøm end almindelige batterier.
Regeringen har bevaret kontrollen
De tre lande benævnes ofte »Litiumtrekanten«. Chile er verdens største eksportør af litiumkarbonat. Herfra udgør 45.000 tons af det værdifulde stof hvert år, men nabolandet Bolivia har store planer.
Her ventes man i 2020 at være klar til at påbegynde en egentlig industriproduktion af litiumkarbonat. I 2016 blev der som et første skridt produceret 20 tons litiumkarbonat, hvoraf de 15 tons - mest af symbolske årsager - blev eksporteret til Kina, som Bolivia har et tæt forhold til. Men Bolivias mål er at nå op på at producere 60.000 tons om året. Bolivia menes at have verdens største forekomst af litium - lidt over halvdelen. Ifølge USAs Geologiske Undersøgelser (US Geological Survey) rummer det bolivianske område Salar de Uyuni alene ni millioner tons litium, hvilket er en fjerdedel af de kendte reserver i verden, og den bolivianske regering har sikret sig at bevare kontrollen over materialet.
Det skal udnyttes til at sikre nødvendige indtægter til det fattige, sydamerikanske land.
»Vi vil udvikle en kæmpe litiumindustri. Over 800 millioner dollars er allerede gjort tilgængelige,« siger Bolivias præsident siden 2006, Evo Morales til det tyske nyhedsbureau DPA.
»Litiummets Saudi-Arabien«
Og han vil ikke nøjes med bare at eksportere råmaterialet. Morales ser gerne, at Bolivia lægger jord til såvel selve batteriproduktionen samt til egentlige bilfabrikker, som kan producere de elektriske biler og på den måde bidrage til at nedbringe arbejdsløsheden i landet, hvor anslået 38 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Prisen på et ton litiumkarbonat er nu oppe på 13.000 dollars, svarende til 82.000 kroner. Derfor er der rift om at få fingrene i retten til at udvinde materialet, og Bolivia vil ifølge nogle eksperter kunne udvikle sig til at blive »Litiummets Saudi-Arabien« med henvisning til de store olieforekomster på den arabiske halvø.
Litiumkarbonat udvindes fra store saltsøer. Under det øverste saltlag pumper man opløsningen op og ud i store bassiner, der er op til 40 kvadratkilometer store, hvorfra vandet skal fordampe, så man kan forarbejde det nye guld.
Kommer der en afløser?
Produktionen af litium-ion-batterier ventes at blive fordoblet frem til 2025.
Et batteri til Teslas Model S-bil kræver 63 kilo litiumkarbonat. Det svarer til, hvad der skal bruges til 10.000 mobiltelefoner.
Bolivias litium anses dog for at være mindre ren end Chiles og Argentinas, fordi der er store mængder magnesium i området, ligesom jævnlige oversvømmelser fordyrer udvindingen af litium. Samtidig skal Bolivia kæmpe mod udviklingen, hvor ingen ved, om litium-ion-batterier også i fremtiden vil være den væsentlige energikilde, som de er i dag i det meste elektroniske udstyr.
Også i Australien og Kina investeres der i litiumudvindelse. Kineserne ser elektriske biler som en mulighed for at nedbringe de efterhånden berygtede smogtåger, som hærger hovedstaden Beijing.
Litium findes desuden i mindre mængder i Portugal, Brasilien, USA og Zimbabwe.
Øjne på konsekvenserne for miljøet
David Deak, som er teknisk direktør i Lithium Americas og tidligere var ingeniør hos elbilproducenten Tesla, siger til den britiske finansavis Financial Times, at der er brug for, at litiumproduktionen vokser fra nu gennemsnitligt 182.000 tons om året til 3,1 millioner tons årligt om 20 år, hvis det skal dække hele verdens flåde af elbiler til den tid.
Investeringsbanken Goldman Sachs regner med, at der om otte år vil være et behov for en produktion på verdensplan af 470.000 tons litiumkarbonat, skriver den britiske avis The Guardian.
Udviklingen følges nøje af frygt for, at den øgede udvinding kan påvirke miljøet og dermed i sidste ende klimaet.
