Historiens vingesus hvilede tungt over den ekstraordinære generalforsamling fredag i Danske Bank. En historisk udrensning i bankbestyrelsen samt hertil et nyt formandsskab fra en anden verden. Frustrerede aktionærer fik luft, det er tid til en ny start.
Det var ikke bare et deja-vu fra den kaotiske generalforsamling i marts 2009 i kølvandet på finanskrisen, men også til Landmandsbankens krak helt tilbage i 1920erne og den senere rekonstruktion med Mærsk-penge. Mærsk kom i øvrigt også med penge i 2009 i forbindelse med kapitaludvidelser. Er der to, der således har stået sammen i nu snart 100 år, er det Danske Bank og Mærsk.
I nutiden personificeret ved Mærsk-familiens kommende overhoved Robert Uggla. På generalforsamlingens talerstol var han overordentlig klar i sin kritik af den afgående ledelse og kravene til det nye formandsskab. Få ryddet op, få forbedret kulturen og værdierne i banken og genskab Danske Bank som Nordens bedste bank.
Mens kriserne i 1920erne og 2009 var økonomiske kriser, er der denne gang tale om noget så diffust som en tillidskrise. Økonomiske kriser er til at håndtere med konkrete værktøjer. En tillidskrise derimod er meget mere alvorlig. Her dur kun ydmyghed og det lange seje træk.
Mærsk er rykket tættere på
Den nye formand Karsten Dybvads primære opgave er ikke at få drejet rente- og gebyrskruerne i opadgående retning. Han skal først og fremmest levere på tillidskontoen, minimere de politiske indgreb og sammen med sin kommende topchef genopbygge selvtilliden blandt de 20.000 medarbejdere. Vel at mærke uden, at banken forretningsmæssigt taber momentum.
Karsten Dybvad er fra en helt anden verden end de hidtidige formænd i banken. De seneste år er han kendt for at have moderniseret arbejdsgiverorganistionen DI, men ellers er han opdraget og uddannet i embedsmandsværket. Det er ikke mindst dyderne herfra, han er blevet udpeget på. Ordentlighed og »strictly by the rules«.
Hovedaktionæren A.P. Møller Holding har sat to af sine fortrolige ind i Danske Bank-bestyrelsen, nemlig Mærsk Mc-Kinney Møllers mangeårige højre hånd og Mærsk-familiens fortrolige, Lars-Erik Brenøe, samt Jan Thorsgaard Nielsen fra A.P. Møller Holding, som i øvrigt bliver ny næstformand.
Det er et klart udtryk for, at Mærsk er rykket tættere på Danske Bank. Tættere på er også Mærsk-familiens kommende overhoved, Robert Uggla, der er direktør i A.P. Møller Holding. Karsten Dybvad er Ugglas mand, og derfor er kemien fremover mellem netop Karsten Dybvad og Robert Uggla afgørende.
Økonomiske kriser er til at håndtere med konkrete værktøjer. En tillidskrise derimod er meget mere alvorlig. Her dur kun ydmyghed og det lange seje træk.
Der er tale om et egentligt nybrud i Danske Bank-bestyrelsen. Hidtil har formandsposten siddet på erfarne erhvervsledere. Det er dog tankevækkende, at man faktisk skal helt tilbage til den stovte bryggeridirektør fra Carlsberg Poul J. Svanholm for at finde en formand, hvor omverdenen ikke var i tvivl om, hvor Danske Bank stod, og hvad banken stod for. En mand af den rette støbning.
Svanholm sad som formand fra 1987 til 2003. Siden fulgte nogle meget lidt glorværdige perioder med Alf Duch-Pedersen, derefter mellemspillet med den tidligere Mærsk-direktør Eivind Kolding og nu senest med Ole Andersen. En tumultarisk og ydmygende periode for storbanken.
Tre store opgaver
Karsten Dybvad har nu tre store opgaver foran sig. I første omgang at finde sin nye topchef – den midlertidige chef, Jesper Nielsen, er givetvis med i feltet, men næppe førsteprioriteten. Den opgave er en hastesag.
Dernæst en hastesag med at få »fyldt op« i Danske Bank-bestyrelsen på forårets generalforsamling, hvor yderligere to bestyrelsesmedlemmer fratræder.
Dermed er alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer indvalgt før 2016 renset ud. Et klart signal fra ejerne om, at det nu er tid at starte på en frisk. Det kræver, at Karsten Dybvad således meget snart finder to nye. Et godt gæt er, at det bliver kandidater med en tung bankmæssig viden, pletfrie skudsmål og med fokus på værdier, kultur og ordentlighed.
Den tredje opgave, og så langt den sværeste, er at få genoprettet omverdenens tillid til Danske Bank. Den kommer ikke af sig selv, og derfor må man formode, at bankformanden i 2019 konkret kommer med initiativer eller udmeldinger, der har én klar adresse: tillidsgenopbygning.
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator
