»Vi taler om en mand, der tjener væsentligt mere end den administrerende direktør selv. Men det bliver værre …«
Fritz Schur lagde som formand for DONG Energy ikke fingrene imellem, da han 14. marts 2012 detroniserede energikoncernens topchef, Anders Eldrup, for rullende kameraer.
I skyggen af skandalen – langt fra det ikoniske pressemøde og pressens sædvanlige søgelys – sad et femkløver og så deres millionhyre starte et rivegilde i pressen og give dem et øgenavn, der har hængt fast.
Men selvom de kort tid efter alle var færdige i DONG, var hverken Jakob Baruël Poulsen, Christian Skakkebæk, Christina Grumstrup Sørensen, Rune Bro Róin eller Torsten Lodberg Smed færdige.
Ud af den glødende aske genopstod »guldfuglene« i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
Skudt til vejrs af PensionDanmark hævede de sig højt på himlen og har rejst mere end 150 milliarder kroner fra investorer til grønne projekter over hele kloden. I den værste energikrise i 50 år er de nu klar med verdens største grønne fond.
Ti år efter at have været omdrejningspunkt i en af nyere tids mest spektakulære erhvervshistorier stiller de pressesky danskere sig nu for første gang frem i syv kapitler til den store snak om, hvordan de i relativ ubemærkethed har skabt et globalt eventyr.
Om at give den »én på gongongen«, når muligheden byder sig. At drive verdens grønne omstilling. At tiltrække milliarder. Selv blive mere end almindeligt velhavende på rejsen.
Og om den dramatiske afsked med en af dansk erhvervslivs største stoltheder, der i dag hedder Ørsted. Hvis liv kunne være blevet kort, hvis ikke de fem guldfugle havde knoklet solen sort.
Læs historien om CIP her:
Kapitel 1: Verdens største grønne fond
Kapitel 2: »Her er Eldrups guldfugle«
Kapitel 3: Barylen
Kapitel 4: Herre i eget hus
Kapitel 5: Succes målt i milliarder
Kapitel 6: Et spørgsmål om åbenhed
Kapitel 7: Århundredets erhvervseventyr?
Sidehistorie: En ny dansk magtalliance
Pilestræde: Kapitalisten der redder kloden