Danske virksomheder frygter at blive udskammet for deres tråde til russerne: »Et kæmpe etisk pres«

Danske eksportvirksomheder med forbindelser til russiske aktører skal i disse dage finde ud af, om de handler i strid med sanktioner. Men de skal også forholde sig til, om de overhovedet kan samarbejde med Rusland nu og på sigt – med risiko for at sætte omdømmet på spil.

Danske virksomheder skal forholde sig til det etiske dilemma, hvorvidt de vil stoppe alle russiske aktiviteter for at sikre omdømmet – også selvom de ikke forbryder sig mod nogle af de økonomiske sanktioner mod Rusland. EPA/YURI KOCHETKOV/Ritzau Scanpix

Danske virksomheder bliver afkrævet at tage stilling til deres relationer til Rusland – både moralsk og juridisk.

Og det skaber en frygt for, at blot en enkelt forkert beslutning vil lede til udskamning. Derfor oplever både erhvervsorganisationer og advokathuse, at danske virksomheder efterlyser vejledning i stort omfang.

Energigiganten Ørsted er et eksempel på en virksomhed, der allerede er kommet i vælten på grund af sin langtidskontrakt på russisk gas, og som både har fået folkedomstolen og Christiansborg op af stolene. Og det vil formentlig brede sig, vurderer flere eksperter.

»Det er med til at skabe frygt blandt andre mindre virksomheder for, at de vil blive udskammet for at handle med Rusland,« siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder.

Det er ikke en ubegrundet bekymring. For der kan være store omdømmerisici for virksomheder, der på den ene eller anden måde har aktiviteter i eller forbindelser til Rusland, fastslår professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet Jacob Dahl Rendtorff.

»Hele verden holder jo med Ukraine, og derfor er det problematisk at fastholde sine forbindelser, eksport eller produktion i Rusland. Det skaber et kæmpe etisk pres på virksomhederne,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Det pres mærker flere af SMVdanmarks medlemmer, fortæller den administrerende direktør.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVDanmark, minder om, at det er Putins krig –ikke den russiske befolknings krig. PR-foto

»Derfor er der mange virksomheder, der ikke har lyst til at stå frem og fortælle, at de har samhandel med Rusland,« siger Jakob Brandt og minder om, at det er Putins krig og ikke det russiske folks krig.

Der kan derfor være gode grunde til, at danske virksomheder bliver ved med at handle med Rusland. Er du eksempelvis en fødevarevirksomhed, kan det være nødvendigt, påpeger Jakob Brandt.

»Der skal jo ikke opstå hungersnød i Rusland«.

Folkestemning og sanktioner

Erhvervsorganisationer og advokathuset Kromann Reumert udtalte tirsdag i Berlingske, at de oplever rødglødende telefoner. Virksomheder efterlyser vejledning i, hvordan de skal forholde sig til Vestens komplekse, økonomiske sanktioner mod Rusland. Det samme oplever både SMVdanmark og advokathuset Plesner.

Jacob Ørskov Rasmussen, partner i Plesner med speciale i international handel, forklarer, at han konkret hjælper sine klienter – store danske virksomheder – med at undersøge, om der i bestyrelser og ejerkredse hos deres russiske samarbejdspartnere sidder sortlistede russere.

»Risikoen for, at der bare er en enkelt oligark eller et enkelt medlem af Dumaen (det russiske parlament, red.), som sidder i bestyrelsen eller har bare et lille ejerskab hos en af de russiske samarbejdspartnere, er rimelig stor, for de er jo alle sammen Putins kammerater. Og vi skal være så forsigtige,« siger han og opfordrer alle virksomheder med tråde til Rusland at gennemgå disse ejerskabs- og bestyrelsesforhold.

Han forventer, at danske virksomheder i stigende grad vil kontakte advokathuset for at komme ud af kontrakter med russiske aktører – også selvom de ikke er i strid med Vestens sanktioner. Det handler snarere om at tage de korrekte etiske valg for at beskytte omdømmet og fremtidige investeringer.

Partner Jacob Ørskov Rasmussen henviser til, da USA under Trump-regeringen ophævede atomaftalen med Iran i 2018 og sanktionerede landet.

Trump-regeringens sanktioner mod Iran fik danske virksomheder til at trække sig ud af landet på grund af frygten for, at de iranske aktiviteter ville udelukke dem fra fremtidige amerikanske investeringer. Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Danske virksomheder blev ikke direkte pålagt at forholde sig til de amerikanske sanktioner, men alligevel ønskede virksomhederne at ophæve iranske kontrakter på grund af frygten for, at iranske samarbejder ville påvirke omdømmet.

»Vi så i stor stil, at de fleste store danske virksomheder trak sig ud af Iran, fordi de simpelthen ikke ville have det siddende på sig. Den vigtige pointe er her, at hvis nu virksomhederne på sigt ville indgå amerikanske samarbejder, så kunne iranske aktiviteter være en hæmsko,« siger Jacob Ørskov Rasmussen.

»Jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at se det samme i forhold til Rusland. For vi ser hele reaktionen fra verdensbefolkningen, der tager afstand. Den moralske afstandtagen vil brede sig og blive meget voldsommere for Rusland end de økonomiske sanktioner,« siger han.

Trækker man sig, mister man indflydelse

Ifølge professor i virksomhedsetik Jacob Dahl Rendtorff kan man som virksomhed forholde sig til Ruslands krig mod Ukraine på forskellige måder.

Den ene strategi er, at man følger folkestemningen og landets politikere ved med det samme at sætte en stopper for sin samhandel med eller produktion i Rusland. Det har smykkekæden Pandora allerede gjort.

»Vi er dybt bekymrede over konflikten i Ukraine og har derfor valgt at sætte alle forretningsaktiviteter i Rusland på pause,« oplyser global pressechef Johan Melchior.

Også A.P. Møller – Mærsk oplyser tirsdag, at de indstiller næsten al transport til Rusland indtil videre.

»Nye bookinger på havet og på land til og fra Rusland vil blive midlertidigt suspenderet med undtagelse af fødevare, medicin og humanitær nødhjælp. Suspensionen vi gælde alle russiske havne,« skriver selskabet i en e-mail.

På den måde udviser man en markant politisk og symbolsk holdning, siger Rendtorff.

Hvis man som virksomhed derimod er så bundet af sine økonomiske interesser, store samhandel og måske juridiske forpligtelser i Rusland og til russiske kunder, bør man være transparent om disse forbindelser: hvem handler man med, og hvem ejer disse handelspartnere?

»Man må arbejde med de mange dilemmaer og de konkrete udfordringer i sin kommunikation med offentligheden. Budskabet er her: Vi vil ikke støtte de russiske politikere eller diktatur, men vi vil støtte den russiske befolkning, som også lider under krigen,« siger han og peger – ligesom Jakob Brandt fra SMVdanmark – konkret på fødevarevirksomheder.

»De kan udmelde, at den almindelige russer ikke har så meget med krigen at gøre, og at man ser en forpligtelse til, at de ikke skal sulte«.

Han fremhæver desuden, at man skal huske på, at hvis virksomheder helt trækker sig fra Rusland, mister de også deres indflydelse i landet.

»For virksomheder, der ønsker at fastholde produktion og handel med Rusland, kan de også slå på, at de fortsætter ud fra den strategi, at de vil være med til at ændre det russiske samfund ved at gå i dialog med deres samarbejdspartnere og få dem til aktivt at tage afstand til krigen. Det ville være en proaktiv og utrolig spændende strategi,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Selv efter virksomhederne har taget stilling til både sanktioner og omdømmerisici og har vurderet, at de kan fortsætte samhandel med Rusland, er det slet ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, idet både bankforbindelser og transportmuligheder bliver mere og mere begrænsede.