Onsdag morgen præsenterede Danske Bank et overskud på 3,1 milliarder i første kvartal 2021. Om overskuddet er stort eller ej afhænger af øjnene, der ser.
På den ene side står en flok investorer og er skuffede over, at banken ikke tjener flere penge, og derfor falder aktien onsdag. På den anden side raser erhvervsminister Simon Kollerup (S) over, at Danske Bank og en stribe andre banker sænker grænsen for, hvornår private kunder skal betale for have penge stående i banken.