Danske Bank-ansatte i Estland fik bonus for at skaffe udenlandske kunder: »Intet andet var vigtigt«

De ansatte i Danske Bank Estlands problematiske afdeling for såkaldte non-resident-kunder blev opfordret til at skaffe så mange kunder som overhovedet muligt. Deres aflønning afhang af det.

Jo flere udenlandske kunder de ansatte i Danske Bank Estland kunne skaffe, jo bedre. Arkivfoto: Raigo Pajula/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De ansatte i Danske Bank Estland blev belønnet for at skaffe så mange udenlandske kunder til banken som muligt.

Det var netop de problematiske kunder, de såkaldte non-residents, der er kernen af den skandale, der skulle blive kendt som en af verdens største hvidvasksager.

Det fortæller en tidligere ansat i Danske Bank, Mihhail Murnikov, til Bloomberg. Murnikov er en af de 12 personer fra banken, der lige nu er mistænkt og efterforskes af de estiske myndigheder.

»Hele non-resident-forretningen var bygget op om et princip: Alle tjente penge på transaktioner på tværs af grænser, fordi non-residents skulle betale 90 dollar pr. transaktion,« fortæller den 37-årige Murnikov til Bloomberg.

Til gengæld var Danske Banks egne udgifter pr. transaktion kun én dollar, fortæller han.

Medarbejdernes bonusser blev ifølge Murnikov udelukkende målt efter antallet af transaktioner, han eller hun gennemførte.

Mihhail Murnikov, tidligere ansat i Danske Bank, til Bloomberg

»Man blev direkte motiveret til at skaffe så mange klienter som muligt. Intet andet var vigtigt.«


Murnikov egen plan var »klar«, siger han. Han havde 300 klienter. Dermed skulle han foretage »40.000 transaktioner om året, så jeg kunne få en bonus«.

»Man blev direkte motiveret til at skaffe så mange klienter som muligt. Intet andet var vigtigt,« siger Murnikov til Bloomberg.

Indbringende kunder

Ifølge Murnikov fik de ansatte i Danske Bank i 2013 at vide, at de skulle sørge for at gennemføre en halv million transaktioner for 4.000 non-resident-kunder fra primært det tidligere Sovjetunionen.

Bankens afdeling for non-resident-kunder blev lukket i 2015. Det tog banken mere end halvandet år at lukke ned for de problematiske non-resident-kunder. Alt for lang tid, har banken erkendt.

Berlingske har tidligere afsløret, at en intern revisionsrapport ligefrem viste, at banken skjulte problematiske kunder for myndighederne. Rapporten viste også, at det var et »yderst indbringende« forretningsområde.

I 2011, 2012 og 2013 genererede afdelingen typisk mellem 75 og 90 pct. af det samlede resultat før nedskrivninger på udlån i den estiske filial. I enkelte kvartaler endda næsten 100 pct., har Berlingske tidligere afdækket.

I sin afgørelse fra 3. maj 2018 slog Finanstilsynet fast, at indtjeningen i den estiske filial var bemærkelsesværdigt høj målt i forhold til koncernen: Selv om den estiske filial kun udgjorde 0,5 pct. af Danske Banks samlede aktiviteter, stod filialen i 2013 for to pct. af hele bankens indtjening.

Danske Bank har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske. Danske Bank henviser Bloomberg til den store advokatundersøgelse fra Bruun & Hjejle, der udkom i september 2018, og ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Danske Banks estiske filial er nu historie. Her i oktober er Danske Bank Estland trådt i likvidation og har dermed endelig lukket sine sidste aktiviteter i Estland.

Lukningen kommer, efter at det estiske tilsyn ganske opsigtsvækkende i begyndelsen af året bad Danske Bank om helt at forlade Estland. Den otte måneders tidsfrist har banken nu overholdt.