Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
LAS VEGAS, USA: Danmark er i verdenstoppen, når det gælder om at skabe det bedste miljø for innovation.
Det viser ranglisten »2019 International Innovation Scorecard«, som den amerikanske brancheorganisation for forbrugerelektronik, Consumer Technology Association (CTA), har offentliggjort i forbindelse med denne uges Consumer Electronics Show (CES), verdens største messe for forbrugerelektronik, som holdes i Las Vegas i USA.
16 lande er årets topscorere, heriblandt Danmark, Norge, Sverige og Finland. De øvrige lande er Australien, Canada, Estland, Holland, Israel, Luxembourg, New Zealand, Norge, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Tyskland og USA.
»Disse lande er i verdensklasse førende i at få innovation til at vokse. Når det kommer til teknologi og politik værdsætter de nyskabende fornyere. For at være førende inden for innovation må landene droppe protektionistiske regler og fjerne barrierer, der forhindrer dem i at skabe de næste store iværksættere, som vil ændre verden til det bedre,« siger Gary Shapiro, der er direktør for CTA.
København beskrives som »en boomende iværksætterscene«.
Danmark får udmærkelser for sin robuste infrastruktur, som sikrer, at man kan stå imod kriser. Vi ligger også i top, når det gælder internethastigheder på både fast og mobilt bredbånd, og så er vi blandt syv lande, der får topkarakter for gennem deres politik fremmer innovation med selvkørende biler; her er kun Finland også i top. Til gengæld glimrer Danmark ved sit fravær, når det gælder om at skabe nye milliardvirksomheder ud af iværksættere, de såkaldte enhjørninge, der ellers tit ses som et målepunkt for, hvor godt iværksætterklimaet er i et land.
Ifølge CTA kan Danmark forbedre sine karakterer ved at gøre det lettere for kørselstjenester og delebilisme og sænke skatterne. Desuden udgør forsikringskrav en barriere for mere udbredt brug af droner, fastslår CTA.
Læs mere: Hent Danmarks karakterblad fra CTAs undersøgelse (i PDF-format)
Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Danske Mediedistributører.