Musikken er stoppet på The Great Northern, udstillingerne er blevet aflyst på The Midway, forårets og sommerens festivaler, How Weird, Lightning in a Bottle, Burning Man og de vildskud af events, de fostrer, er alle blevet udskudt eller omdannet til digitale universer. Techindustriens store konferencer og events er virtuelle skygger af sig selv.

Verden over er eventindustrien blevet vendt på hovedet og kastet ud i en tid af uvished og arbejdsløshed som følge af coronakrisen. I The Bay Area og Californien, som normalt er et overflødighedshorn af muligheder for underholdning, har aflysningerne og nedlukningerne haft store konsekvenser for de små virksomheder og selvstændige ansigtsmalere: DJs, musikere, catere, kunstnere, artister og ejere af spillesteder og arrangører, der normalt lever af San Franciscos og techindustriens events.

De har ingen idé om, hvornår de kan vende tilbage til deres arbejde. 866.200 ansatte inden for fritid, catering og hotel søgte i april om understøttelse. Men i en verden af underholding og innovation er mange kreative også begyndt at undersøge, hvordan de kan omskole sig selv, eller hvordan de kan pivotere deres forretning. 51 procent svarede i en undersøgelse lavet af PCMA, at de var begyndt enten at tage webinarer for at opfriske deres fag, få ny viden om virtuelle og hybridevents eller lære nye færdigheder.

Fra scenekunst til sikkerhedsudstyr

Devon Meyers ejer en fabrikationsvirksomhed, der laver lysshow, videoskærme, interaktive scener og andre specialfremstillede elementer til eventindustrien. Han så tidligt, at der ikke ville komme flere aftaler ind i hans kalender.

»I marts havde jeg mit sidste store projekt, så det var ikke fordi, jeg oplevede en masse aflysninger. Det tørrede bare ud. Ingen vidste, hvornår de ville lave events igen. Jeg havde på samme tid et onsite IT-job, men det mistede jeg, så jeg havde pludselig ikke mange muligheder,« siger han.

Mange fabrikationsvirksomheder begyndte at fremstille sikkerhedsudstyr til sundhedssektoren, men Devon Meyers og forretningspartner Micah Byrnes, medstifter af de kendte klubber Monarch og The Great Northern i San Francisco, så et andet behov: Sikkerhedsudstyr til essentielle forretninger. De store kæder begyndte at installere plexiglas-plader mellem ekspedient og kunde, men de små familiejede forretninger var overladt til dem selv.

»Vi kunne hjælpe dem og hjælpe os selv på samme tid,« siger Devon Meyers.

Med en virksomhed, hvor laserskærerne stod stille, og materialerne samlede støv, producerede Devon Meyers de første prototyper og satte sit eget præg på dem. Indgraverede logoer og små positive beskeder »Tak, fordi du handler her. Pas på dig selv.« Lokalmediet KTVU samlede historien op, og bestillingerne begyndte at vælte ind hos Viral Guard Systems. Først fra San Francisco, så fra Texas, Las Vegas og New York.

»Jeg har mere travlt nu end før krisen. Vi kan faktisk ikke følge med. I en tid, hvor mange ikke ved, hvad de skal gøre, er jeg så heldig, at jeg har kunnet ansætte nogle af mine venner til at hjælpe mig,« siger Devon Meyers.

Viral Guard Systems laver nu plexiglas-plader i tre størrelser. De sælger dem over hele USA. »Jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt. De fleste har for meget tid at gøre godt med – jeg har travlt. Det er skønt at kunne hjælpe, og vi kommer til at klø på. Men forhåbentlig vender eventindustrien stille og roligt tilbage snart. Jeg savner at være kreativ og bygge oplevelser og ikke bare producere,« siger Devon Meyers.
Viral Guard Systems laver nu plexiglas-plader i tre størrelser. De sælger dem over hele USA. »Jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt. De fleste har for meget tid at gøre godt med – jeg har travlt. Det er skønt at kunne hjælpe, og vi kommer til at klø på. Men forhåbentlig vender eventindustrien stille og roligt tilbage snart. Jeg savner at være kreativ og bygge oplevelser og ikke bare producere,« siger Devon Meyers. Simone Okkels

En online-scene for de mennesker, der udgør den by, de elsker

Ellis Briery var leder af talentrekruttering i techvirksomheden TripleByte. På grund af coronakrisen måtte de skære ned. Ellis Briery stod uden job. Han har altid haft et ben i techindustiren og det andet ben i eventindustiren, så da hans ven Joshua Goldbard, en kryptoentusiast og stifter af eventbureauet Secret Party i San Francisco, rakte ud med en mulighed, slog han til.

Goldbard ville starte en virksomhed, hvor kunstnere kan blive booket til virksomheders Zoom-events. Det var en mulighed for at hjælpe de mange arbejdsløse eventskabere og artister, mange af dem personlige venner af Briery og Goldbard og medstifterne Corinne Oplinger og Mischa Steiner.

»Alle leder efter noget meningsfuldt at give sig til. Med Stage Presence giver vi sangskrivere, DJs, cirkusartister, tryllekunstnere og komikere muligheden for igen at arbejde med det, de er passionerede omkring, så de forhåbentlig kan overleve, og når vi igen kan begynde at booke events, er scenen ikke uddød,« siger Ellis Briery.

De tilknyttede kunstnere bliver booket af alt fra startups til Fortune 100-virksomheder, der vil give medarbejderne et kort, kreativt indslag for at give endnu et Zoom-møde lidt ekstra farve.

»Det er et kæmpe hit, og jeg tror, det vil fortsætte. Krisen har kastet os ud i det største remote work-eksperiment nogensinde, og vi ved allerede, at mange virksomheder også efter krisen vil lade medarbejderne arbejde hjemmefra: LinkedIn, Twitter, Facebook, Stripe. Det medfører nye muligheder for eventarrangører og kunstnere. Nu er tiden til at arbejde på at blive klar og komme foran,« siger Ellis Briery.

Joshua Goldbard, Ellis Briery, Mischa Steiner og Corinne Oplinger stiftede Stage Presence, hvor virksomheder kan booke kunstnere til deres Zoom-events. Det var med missionen om at hjælpe eventfællesskabet i San Francisco, som de alle selv er en stor del af. De så, hvordan deres venner forsøgte at overleve og var nervøse for, at folk ville være nødt til at flytte eller skifte branche, og så ville eventindustrien se meget mere tom ud, når de engang kan lave fysiske events igen.
Joshua Goldbard, Ellis Briery, Mischa Steiner og Corinne Oplinger stiftede Stage Presence, hvor virksomheder kan booke kunstnere til deres Zoom-events. Det var med missionen om at hjælpe eventfællesskabet i San Francisco, som de alle selv er en stor del af. De så, hvordan deres venner forsøgte at overleve og var nervøse for, at folk ville være nødt til at flytte eller skifte branche, og så ville eventindustrien se meget mere tom ud, når de engang kan lave fysiske events igen. Simone Okkels

Fra en hårdt ramt industri til en anden i kærlighedens navn

Kelley Mulvey Hofmann flyttede fra San Diego til Indianapolis i november, men i coronavirussens begyndelse var hun tilbage i Californien. Hun er businessevent- og mødeplanlægger og rejser ud til de events, hun hjælper med at sætte op. Hun har været selvstændig siden 2017, men startede i 2007. Året efter ramte finanskrisen, som tvang hende til at tænke sine evner ind i nye sammenhænge. I marts 2020 stod hun pludselig i en meget lignende situation.

»Jeg havde en opgave i San Diego i februar og var i gang med at planlægge næste event i marts. Jeg lavede hjemmesiden, hvor folk skulle registrere sig, og tilmeldingerne var forsvindende små. Folk var begyndt at frygte virussen,« siger hun.

De udskød eventen til oktober, men hvad der først var udskydelser blev oftere til aflysninger, og så væltede branchen. Da en af Kelley Mulvey Hofmanns største kunder, Sony Electronics, aflyste deres event i Las Vegas fik hun flashbacks til finanskrisen.

»Da vidste jeg, at alt mit arbejde for i år var elimineret. Så jeg tog til New York for at hjælpe min mor i hendes restaurant,« fortæller hun.

New York var på det tidspunkt lukket ned. Hendes mor måtte fyre alle ansatte. Restauranten, som normalt nød godt af det gode vejr og helligdagene, gik fra at omsætte 2.000 dollar om dagen til lige omkring 1.000 dollar om ugen.

Kelley Mulvey Hofmann med sin mor, Christine McNeil. A Country Kitchen åbnede i 2009, men klarede sig trods finanskrisen. Nu står restauranten over for endnu en krise, og det er ikke sikkert, at den overlever.
Kelley Mulvey Hofmann med sin mor, Christine McNeil. A Country Kitchen åbnede i 2009, men klarede sig trods finanskrisen. Nu står restauranten over for endnu en krise, og det er ikke sikkert, at den overlever. Simone Okkels

Med sin erfaring for hvordan man skaber gode relationer, tog Kelley Mulvey Hofmann styringen over A Country Kitchens hjemmeside, sociale medier og kundeservice, så hendes mor kunne koncentrere sig om at være kok.

»Jeg ser på, hvilke evner og værktøjer jeg har, så jeg kan hjælpe andre, men blive i min branche. Som at lave hjemmesider for små virksomheder, der ikke har nogen. Men jeg ønsker ikke at skifte karriere. Jeg elsker mit job,« siger hun.

I 2018 deltog 1,5 milliarder mennesker verden over i businessevents årligt, og industrien sikrede 26 millioner et job. Nu er alt aflyst, online eller udskudt. Kelley Mulvey Hofmann har kun én event planlagt for efteråret.

»Min branche vender ikke tilbage til, hvad den var før coronakrisen. Der vil være plexiglas-barrierer over alt, og i en sal, hvor vi normalt har 150 stole til konferencer, kan vi kun sætte 50 op. Hvordan skal vi overbevise vores kunder om, at det bliver en god oplevelse? Har vi en anden platform, som er bedre? Zoom er ikke en løsning for alle events,« siger hun.